Johannes V. Jensen: Aarbog 1917. Epoke - danske romaner før 1900

Verdenskrigen
At komme fra Johannes V. Jensens rejse- og tankeverden med dens poesi, jordbundne livsglæde, oplevelsesfylde, flyvske vid, sjæledyk, nyopdagelser, optimistiske fremtidsblik - og til udbruddet af 1. Verdenskrig er som at blive sat 50 år tilbage i tiden og i et sort hul. En forstokket verden med strudsfjer og tinsoldater tilsat den nyeste tekniske maskinkraft bryder op og sætter hinanden stævne. Det ædle slagteri varer i fire år. Ud af det kommer rigtignok et nyt Europa, men et ødelagt, og ikke kun i materiel forstand.

Som tidligere omtalt beskæftiger Johannes V. Jensen sig med krigens årsager og følger i efterskriftet til Introduktion til vor Tidsalder (1915), tilføjet efter manuskriptets færdiggørelse. Når der under vor introduktion til bogen anføres, at krigen kommer bagpå Jensen, er det lidt af en tilsnigelse, da et nærmere eftersyn viser, at dramaets forudsætninger lige nøjagtig markeres i det afsnit, hvor Jensen skarpsindigt forsøger at tilvejebringe en åndshistorisk forbindelse imellem Goethe og Darwin. Han skriver: (S.75)

Der er Grund til at minde om noget saa kendt som dette (vedr. 'gennemsnittet', m.a.), da vor allersidste Tid viser en stærk Tendens henimod fornyet og snævrere national Sammenslutning igen, en Lyst til at isolere sig, som ikke hænger sammen med nogen Art Fremskridt og sikkert svækker hvert enkelt Land for sig og dermed Evropa og Civilisationen i det hele taget. Jeg er bange det ikke er moderne at være moderne mere. Smagen gaar i Retning af at oplede Grænser, ganske til Forskel fra overskuende Aander som Goethe og Darwin, hvis Betydning er at de staar hinanden tilsyneladende saa uforeneligt fjernt og dog fra hver sin Side faar det nittende Aarhundrede til at gaa op i en Enhed.

De 'stærke tendenser' er observeret af den overskuende selv, der af manglende interesse afstår fra at beskæftige sig videre med dem. Sikkert også i forlængelse af, at han ser sig selv som en "Betragter, der har vænnet sig fra at regne med politiske eller nationale Grænser og tager Evropa for et sammenhængende Kulturniveau (...). (S.74). Problemet er, at Jensen er 50 år forud for sin tid, og således bliver indfanget af den uvirkelige virkelighed.

Af samme grund vælger Johannes V. Jensen ved krigens udbrud, der trods alt kommer bagpå alle, at gå i enrum for at yde noget positivt som et 'svar' og for ikke at miste sin sjælelige ligevægt. Foran sig ved arbejdsbordet har teknikkens og maskinens besynger, materialismens positivistiske fortolker et maleri af den spanske maler Velasquez, "Hyrdernes Tilbedelse", der gengiver Madonna med barnet på sit skød. Hvem skulle nu have troet det? Men billedet fremstår i de makabre år som et 'alter' i digterens hus. Med inspiration i dette maleri nedfældes den store myte "Moderen og Barnet", trykt i Aarbog 1916, og indsat i Christofer Columbus (1922) med titlen "Under Ygdrasil". Motivet forplanter sig og giver næring til den mytiske vision og dens gennemførelse, sagaromanen Norne-Gæst, der udkommer i 1919, og hvormed Den lange Rejse egentlig tager form (jf. afsnittet "Komposition" i næste kapitel).

I krigsaarene udgiver Johannes V. Jensen to essaysamlinger, Aarbog 1916 og Aarbog 1917, der begge indeholder myter, portrætter, tidsskildringer. Sidstnævnte indeholder en 50-siders artikel, "Samfundsbetragtninger", om krigens forudsætninger, som vi i det følgende skal fremkalde. Anfægtet aflæser Jensen krigens tendentiøse skrift på visse vægge i tidsskrifter og dagblade: at det er 'abetroen', darwinismen, ateismen og fremskridtstroen, der er skyld i civilisationens forfald med det enkelte individs værdiløshed udstillet som kanonføde i skyttegravene.

'Darwinisten' befinder sig i en overbevisning om, at Darwin ikke er krigsstifter og at evolutionstanken ikke fører til lovløshed og organiseret mord og destruktion. Livets styrke er tilpasning, ikke ødelæggelse. Livskampen er ikke en fodboldkamp med kanoner og bomber. Livskampen er et naturligt vilkår, som ingen levende kommer udenom med døden i behold - siger Naturen.

Lad os derfor først kaste et blik på, hvorledes to af samtidens førende danske digtere forholder sig til den krig, der kostede 8½ million soldater og 10 millioner civile livet, desuden gjorde 21 millioner invalide, hvortil kommer de millioner, der efterfølgende døde af sygdom og sult i byernes ruiner.

Til toppen
Til En digters bud
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside

Publiceret 30. januar 2008.
Copyright by Per Hofman Hansen og Iben Holk.
Produceret med støtte fra Kunstrådets faglitterære udvalg.