Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
Jerusalems biografi, 4
Af IBEN HOLK
|
I al sin glans
Romerne mister i en kort periode omkring år 40 f.v.t. kontrollen med Palæstina, da parterne fra Mesopotamien bryder igennem forsvarsværkerne og indsætter en hasmonæisk prins som lydkonge. Fasael bliver dræbt og Herodes flygter til Rom. Det var ikke så dumt, for senatet udnævner ham til Jødernes Konge. Efter et voldsomt slag indtager den nye konge Jerusalem, hvor han accepteres af de forskellige grupperinger.
Da han desuden gifter sig med den hasmonæiske prinsesse, Mariamme, er freden sikret. Herodes regerer med sikker hånd, men ikke restriktivt jødisk. Således opføres der templer for græske og romerske guder i hedningebyerne i og udenfor riget. Og da kejser Octavian, der i mellemtiden har besejret Herodes' velynder Marcus Antonius, udnævner sig selv som guddommelig og derfor skifter navn til Augustus, er Herodes den første, der opfører et tempel til kejserens ære i Samaria.
Ikke nok med det. I 22 f.v.t bygger han en hel by til Augustus, nemlig havnebyen Kæsarea med templer for romerske guder, amfiteater, hippodrom og en kæmpehavn. Alt sammen en gave til hans hedenske undersåtter. Som jødisk konge er Herodes respekteret i den græsk-romerske verden, der til gengæld lader ham være leder af deres Olympiske Lege.
Under den herodianske æra fra 39 f.v.t til 4 e.v.t. foregår der en vældig forvandling af Jerusalem. Der bliver opført mure omkring byen, fæstningsværker, vandreservoir og tårne. Jerusalem fremtræder herefter som en imponerende og velfungerende by, hvor Herodes eget nyopførte gigantpalads på byens højeste plateau vidner om dens magtfulde herlighed.
År 19 f.v.t. påbegyndes en omfattende ombygning af Templet, hvor Herodes har fredet ypperstepræsteembedets legitimitet til farisæernes begejstring. Tusind præster står for arbejdet, der på denne måde er sikret imod urenhed. Grundplan og dimensioner fra Moses' og Kong Davids åbenbaring af Templet overholdes.
Resultatet bliver storbyggeren Herodes' mesterværk. Den samtidige jødiske historiker Josefus Flavius har givet en detaljeret beskrivelse af helligdommen. Murene er dækket af hvid marmor med røde og blå årer som "havets bølger". Dørene til Hekal er dækket med guld og foroven prydet med "vinranker af guld, og fra dem hang der vindrueklaser så store som menneske". Dørene er behængt med et uvurderligt forhæng af vævet skarlagensrødt, blåt og purpur lærred, hvorpå der er broderet mønstre med solen, månen og planeterne. Det tredje Tempel er i al sin glans og pragt en jordisk åbenbaring.
Tempelområdet bliver udvidet med ufattelige bygningsværker, der kræver 18.000 arbejdere at gøre færdige i løbet af firs år. Først må det enorme plateau underbygges med massive støttemure, hvor enkelte sten vejer mellem to og fem ton. Den længste af disse mure, Vestmuren, er 485 meter lang. På tempelplateauet er der på siderne opbygget overdækkede forhaller med søjler ovenpå støttemurene. Den kongelige søjlegang - på størrelse med Salisbury Cathedral - er ca. 180 meter lang og over 30 meter høj.
Tempelbjergets virkning er overvældende. Som Josefus skriver: Guldet på helligdommen "havde en så strålende glans, at de, der prøvede at se på det, måtte vende blikket bort".
Publiceret 20. april 2005. © Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.
|
|