Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
Jerusalems biografi, 6
Af IBEN HOLK
|
Ødelæggelsen
Omkring år 60 står Tempelkomplekset færdig efter 80 års bygningskunst. Under hele arbejdet har selve Templet været intakt med daglige kulthandlinger. Urolighederne, der skulle ende med krig, begynder da den romerske statholder i økonomisk underskud tømmer tempelskatten. Forbrydelsen udløser tumult og myrderier på romerske soldater i og udenfor Jerusalem, hvorfor romerske styrker fra Syrien bliver tilkaldt for at bringe situationen under kontrol. Cestius Gallus' tropper bliver overraskende nedkæmpet af de jødiske partisaner. Krigen mod Rom er begyndt.
Sadukæerne mener at drømmen om jødisk uafhængighed bør opgives. Farisæerne foreslår ligeledes at opgive, men af hensyn til jøderne i diasporaen (udenfor Israel). De radikale zeloter er modstandere af en moderat holdning, da de forudser, at Rom er i tilbagegang og at jøderne har en god chance for at vinde - havde makkabæerne ikke oprettet et uafhængigt kongedømme?
Midt under urolighederne bliver Jacob (Jesu bror) myrdet under uopklarede omstændigheder. Sammen med Peter og Johannes har denne slået sig ned i Jerusalem, hvor de - som 'søjlerne' - har grundlagt den første den første kristne menighed. Jacob med tilnavnet Tzaddik, "Den Retfærdige", er urkirkens øverste, og muligvis den samme som "Den retfærdige Lærer", der optræder i Qumran-sekstens skrifter. Eter dødsfaldet bryder meningheden op og drager til Pella i Transjordanien under Simeons (Jesu fætter) ledelse.
Til den første menighed hører desuden Paulus. Som halv græker og halv jøde samt romesk statsborger ser Paulas for sig, hvorledes de græsktalende jøder og ikke-jøder kan få del i jødedommen - udenom Templet og Tora. Følgelig får han en åbenbaring af Chrestus og skifter herefter navn fra Saulus. Den tvetydige opererer efter sin kovending for proklamationen af Jesus som legemliggørelsen af 'Den Nye Pagt', som ligeledes essæerne i Qumran bebuder, dog ikke med Jesus som Guds søn.
Jacob og Paulus har ikke på noget tidspunkt været enige om strategien for en ny religion, og Paulus bliver ikke optaget blandt søjlerne i Jerusalem. Som den hjemløse verdensborger rejser prædikanten rundt og grundlægger små kristne menigheder ved Middelhavets kyster, hvor den græske religion er i forfald. Indtil hans mission bliver de jødekristne for meget og kun romernes indgriben redder apostlens liv. Jf slutningen af Apostlenes Gerninger.
Jerusalem forbereder sig på romernes komme for at hævne Gallus' nederlag. De kommer og med Roms dygtigste general, Vespasian, i spidsen for legionerne. Denne må bruge tre år på at nedkæmpe oprørsenklaver i Galilæa, hvor zeloterne holder til. I år 70 udnævnes Vespasian til kejser og sønnen Titus overlades kommandoen i Den jødiske Krig.
Titus belejrer Jerusalem i flere måneder, hvorefter først den ene så den anden bymur indtages, indtil kamphandlingerne er koncentrret omkring Tempelbjerget.
Efter månedlange kampe bryder romerne igennem til Templets forgård, hvor de mødes af almindelige jøder, der forsvarer sig med, hvad de har for hånden. I Templets indre gård venter der dem 6000 zeloter, der er rede til at kæmpe til sidste blodsdråbe. Præsterne dækker selve Templet.
Midt i slaget går der ild i Templet, der nedbrænder. Da først Guds Hus er borte, opgiver jøderne. Kampen om den nationale befrielse er slut. Templet, der i århundrede havde været i den jødiske verdens kerne, bliver jævnet med jorden.
Alle kirker i Europa, fra katedraler til landsbykirker, er sten af Templets ruiner. Peterskirken i Rom en mægtig transformation af den guddommelige grundsten i Jerusalem.
- Litteratur, billeder og links
Publiceret 20. april 2005. © Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.
|
|