Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
Jerusalems biografi, 1
Af IBEN HOLK
|
Af Jerusalems biografi
M.A. Goldschmidt havde to fædrelande, Israel og Danmark. Dette forhold er afgørende for forståelsen af Goldschmidts biografi og forfatterskab. Både adskillelsen og sammenhængen er betydningsbærende og den indre drivkraft i forfatterskabet, hvor hjemløshed er den herskende følelse.
Eksistentielt begynder Goldschmidts biografi derfor med Jerusalem og med Jerusalems biografi. Nærmere betegnet på det tidspunkt i verdenshistorien, da byen med Tempelbjerget bliver ødelagt i år 70, hvilket medfører den jødiske befolknings spredning i Europa. Havde katastrofen ikke fundet sted, var Goldschmidt - og med ham flere andre - ikke blevet dansk digter.
Og det danske sprog dermed ikke beriget med den særlige orkestrering, der kendetegner Goldschmidts jødisk vidtløftige fortælleform og bundne åndsform.
Men hvorfor blev Jerusalem og Templet ødelagt? Den historiske redegørelse herfor vil afdække det indre tilhørsforhold og den indre tematik hos Goldschmidt, der indleder sit forfatterskab med denne problematik i romanen "En Jøde" (1845) og i sit sidste værk eftersøger sine åndelige rødder med den religionsfilosofiske afhandling "Nemesis" (1877).
Vi skal derfor til Jerusalem. Og skal vi forstå den verdenshistoriske begivenhed, må først konturerne af forhistorien trækkes op. Vi behøver ikke begynde med Abraham og Sara i Mamres lund, Moses på Sinaj, kong Salomo og kong David i Det hellige Land, exilet i Babylon i det 6. århundrede f.v.t. efter det første tempels og Jerusalems ødelæggelse. Vi slår ned i historien, hvor de politiske, kulturelle og religiøse strukturer, der udløser ødelæggelsen, begynder at tage form.
Med makedoneren Alexander den Stores erobringer i det 4. årh. f.v.t. bliver hellenismen en magtfaktor i hele Den nære Orient. Forholdet til hellenismen - græsk lov, religion og kultur - skal 700 år senere resultere i etableringen en ny religion, kristendommen. Men det er en anden historie. Og så alligevel ikke.
Essensen i jødedommen er Tora, Den israelske Bibel (også kaldet Det gamle Testamente), der omfatter de fem Mosebøger og profeterne, store og små, ved siden af en lang række andre bøger og skrifter. Tora er den jødiske lov indgivet af Gud, Yahweh. Templet er en inkarnation af Tora, Guds hus og nationens kerne. Kun ypperstepræsten har adgang til det allerhelligste rum, Devir, hvor Pagtens Ark - Guds trone på jord - i tidligere tid befandt sig. Det Allerhelligste må kun betrædes én gang om året af ypperstepræsten under festligholdelsen af Yom Kippur. I jødedommen skal ypperstepræsten være af Zadoks slægt i Arons stamme for at være legitim. Et forhold, der udløser mange interne konflikter.
At stamme-legitimiteten er af største vigtighed i jødedommen, ikke blot i oldtiden, men også i dag og på Goldschmidts tid, viser den første sætning, hvormed han åbner sine "Livserindringer" (1877), idet den højtideligt - og måske med et glimt i øjet - lyder: "Jeg er af Levi Stamme."
Jerusalem ligger geografisk langt væk fra de centrale handelsveje, hvorfor karavanerne ikke kommer forbi byen med de nødvendige råvarer til udvikling af foretagsomhed. Jerusalem er en stille, indadvendt by, hvis liv er koncentreret om Tempelkulten på Tempelbjerget. De nye kulturelle strømninger med den moderne hellenisme trænger derfor ikke igennem.
Græsk kunst, filosofi, demokrati og litteratur siger således ikke jerusalemitterne noget, tværtimod betragter de hellenismen som åndløs materialisme og barbarisk militaristisk magt, hvad der jo heller ikke er helt forkert. Og hvad de siden skulle erfare til fulde.
Publiceret 20. april 2005. © Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.
|
|
