Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
Søren Kierkegaard
Enten – Eller (1843)
1. Stof og komposition
|
Af IBEN HOLK |
 |
Udgaven med efterskrift af Villy Sørensen.
|
 |
'Enten – Eller. Et Livs-Fragment'. Det origiale titelblad fra 1843.
|
 |
Søren Kierkegaard Forsknings- centerets udgave fra 1997.
|
Stof og komposition
"Enten – Eller", der udkommer i 1843, er en mursten på mere end 700 sider. Den består af to dele. Første del - 'Enten' - indeholder A.s papirer. Anden del - 'Eller' - indeholder B.s papirer og breve til A. Hvem A. og B. er, forbliver i det anonyme. Bogen er udgivet af Victor Eremita, der i et forord redegør for fundet af disse papirer, som han ved et tilfælde er kommet i besiddelse af ved købet af en sekretær, altså et møbel, der indeholder hemmelige skuffer. En sådan skuffe springer ved et uheld op, og heri finder den læge og almindeligt litterært interesserede Eremita papirerne, som han ordner og udsender, da han mener, de bør være læseverdenen bekendte.
I et sådant kinesisk æskeri pakker Søren Kierkegaard sin første fiktive bog ind. Anonymerne og pseudonymet er en del af værkets fiktion. "Et Livs-Fragment" er værkets undertitel, hvilket forekommer som lidt af en tilsnigelse, da første del er sammensat af flere meget forskellige slags tekster. Andendelen er kompositorisk mere samlet om sin navngivne hovedperson.
Førstedelen består af 8 større og mindre kapitler. Hovedstykkerne er afhandlingen "De umiddelbare erotiske Stadier eller Det Musikalsk-Erotiske", "Skyggerids", "Vekseldriften" og "Forførerens Dagbog". Resten kunne godt have været udeladt, da disse afhandlende stykker hverken lægger til eller trækker fra det grundlæggende perspektiv, snarere tilslører og fortynder det. Til gengæld er hovedstykkerne forrygende læsning, der da også flere gange i tidens løb er blevet genoptrykt som selvstændige udgivelser. Sidst "Forførerens Dagbog" i "Søren Kierkegaard i udvalg", Dansklærerforeningen (2002).
Første del af "Enten – Eller" indledes med en række strøtanker samlet under den græske titel "Diapsalmata", der i Septuaginta bruges som tegn for de hvilende overgange i Davidssalmerne. Septuaginta er den ældste græske oversættelse af Det israelske Testamente (Gamle Testamente), der fandt sted omk. År 300 f.v.t. Når Kierkegaard benytter den gamle betegnelse, skyldes det ønsket om at anlægge perspektivet på græciteten og religiøsiteten, der begge er underliggende drivkræfter i værkets helhed. Herom senere.
Blandt disse poul møllerske strøtanker befinder der sig flere klassiske Kierkegaard-tekster. Fx denne: "Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en bevægelse; jeg gider ikke gaae, det er for anstrængende; jeg gider ikke lægge mig ned, thi enten skulle jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulle rejse mig op igen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum: jeg gider slet ikke."
Eller denne: "Det, Philosopherne tale om Virkeligheden, er ofte ligesaa skuffende, som naar man hos en Marskandiser læser paa et Skilt: Her rulles. Vilde man komme med sit Tøi for at faae det rullet, saa var man narret; thi Skiltet er blot tilsalgs."
Igennem sådanne humoristisk-negative absurdismer anslås der tematiske linier til A.s portræt, der til forveksling minder om Kierkegaard selv, præget af melankolske bekendelser: "Mit Tungsind er den trofasteste Elskerinde", "Min Sorg is my castle", " - til mode som et Bogstav, der er trykket bagvendt i Linien". Eller mere skærpet som optakt til værkets tematik: "Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele."
Til 2. Erotikkens element
Til 8. Litteratur og links
Til toppen
Tilbage til Søren Kierkegaards hovedside
Publiceret 1. juni 2004.. © 2004 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.
|
|
