Søren Kierkegaard: Enten - Eller. Et Livs-Fragment. Epoke

'Forførerens Dagbog'
Søren Kierkegaards tre romaner, "Forførerens Dagbog" (1843), "Gjentagelsen" (1843) og "Skyldig?-Ikke Skyldig?" (1845) har det tilfælles, at de indgår som dele af et større værk, der i sin helhed ikke er en roman. "Forførerens Dagbog" udgør således en del af førstedelen af dobbeltværket "Enten-Eller". "Gjentagelsen" (af Constantin Constantinus) indgår i en dobbeltkonstruktion med "Frygt og Bæven" (1843), idet de behandler samme problematik udfra modsatte synsvinkler og udkommer samme dag. "Skyldig? - Ikke Skyldig?" (af Frater Taciturnus) danner anden del af "Stadier paa Livets Vej" (udgivet af Hilarius Bogbinder), hvor første del består af bl.a. "In vino veritas" (af William Afham).

De enkelte pseudonyme værker indgår således i dobbeltværker, der igen er indbyrdes forbundet i et 'kredsløb', som Aage Henriksen skriver i "Kierkegaards Romaner" (1969). Pseudonymerne er at betragte som 'ordførere' eller 'ræsonnører' i dette vældige korpus, og først når man har sammenholdt de forskellige konstruktioner, kontraster og spændinger, opstår der - måske - et overblik over helheden. Spørgsmålet er, om der er en sådan 'helhed', da dens enkelte dele består af et kviksand af sidehandlinger, digressioner, detaljer og - ordgyderi.
Alt sammen handler det om Søren og Regine, deres forelskelse, forlovelse og brud. Overalt i lavinen er dette forhold til stede som motiv, tema, drivkraft og gåde. Således også i "Forførerens Dagbog", der udgøres af Johannes' dagbog og Cordelias breve til ham, som A. har fået overdraget, og som Eremita finder og udgiver. Hele dette arrangement virker som en fortænkt legesyge midt i et temmelig lyssky forehavende. Det knirker og knager af manipulation og isolation, og det er netop, hvad "Forførerens Dagbog" handler om.


Jørgen Husted om det etiske ifølge Kierkegaard.

Da "Enten – Eller" udkommer, anmelder J.L. Heiberg den i sine Intelligensblade, men kun 'Enten', der forekommer ham så omstændelig og uoverskuelig, at han må spørge sig selv, hvad han egentlig har tid til at beskæftige sig med. Han har fået nok af 'Enten' og skal ikke have noget af 'Eller', hvilket er forståeligt, men han er herved alligevel gået glip af det andet binds afbalancerende 'etiske' svar på det førstes 'æstetiske' livsbillede. Desuden har han ligeså forståeligt følt sig frastødt af den udpenslede beskrivelse af en forlovelse, hvis parter alle kendte, 'man væmmes, man ækles'. Herefter beskæftiger den førende kritiker sig ikke med Kierkegaards værker.
'Enten' leve æstetisk, dvs. uforpligtende, livsnydende nuet, 'eller' leve etisk, dvs. med ansvarsbevidst perspektiv, gælder det noget firkantede valg. En sådan ekstrem forenkling afviser virkelighedens menneskeliv, da en æstetisk livsførelse ikke nødvendigvis udelukker en etisk. Og omvendt. I bedste fald betinger de hinanden.

"Forførerens Dagbog" er da også en knugende tomgang i et monologisk rum uden dagslys, hvor læseren tvinges til at dele den skrivendes ekstremt selvoptagne og selvspisende opfattelser af sig selv og sig selv og sig selv. Ideen er at stille den 'reflekterede' forfører overfor den 'umiddelbare' (Don Juan), der som sanselivets orgiastiske dyrker ikke kan siges at være en forfører, da han er ubevidst og derfor ikke troløs. De 1003 piger har han intet lovet, så bedrager er han ikke og kunne, hvis han ville, komme igen. På det plan er Don Juan uskyldig. Hvorimod den reflekterede, bevidste forfører er en slem én.
Don Juan har han den erotiske vilje som tyngdepunkt i sit væsen og er i lighed med denne vægtløs i forhold til virkelighedens tyngde, eksistentielt og socialt. Men her skilles springvandene, for hvor Don Juan nyder den uforpligtende, sanselige elskov som et godt glas vin, nyder den reflekterede forestillingen om elskoven og dens planlægning, nyder bedraget, ikke akten. Det interessante er nu at undersøge, hvornår typen dukker op i verden og i litteraturen. Og om den først dukker op i litteraturen?

Vi skal derfor omkring et begreb, der hedder 'det interessante', der gennemstrømmer hele romantismens periode. Forinden blot gøre ophold ved en kulturhistorisk rundkørsel, hvor guiden undrer sig over, at forføreren altid er af hankøn, når enhver ved, at mænd ikke kan forføre kvinder, men i bedste fald forløse dem. Kvinder kan! I Biblens Syndefaldsmyte er det da også Eva, der forfører Adam.

Af Jørgen Husteds indledning til 'Wilhelms brev'
Wilhelms brev bærer overskriften "Ligevægten mellem det æstetiske og det etiske i personlighedens udarbejdelse" og udgør størsteparten af 2. del af Kierkegaards værk Enten – Eller. Brevet kan anses for nøglen til Kierkegaards filosofiske forfatterskab. Her gør han den skelsættende filosofiske opdagelse, der ligger til grund for al hans tænkning. Allerede i første linie af forordet får værkets udgiver Victor Eremita lov til at forvarsle den: "Det er måske dog stundom faldig dig ind, kære læser, at tvivle en smule om rigtigheden af den bekendte filosofiske sætning, at det udvortes er det indvortes, det indvortes det udvortes". Som vi skal se, drejer det sig om opdagelsen af subjektiviteten. Heri leverer han sin første og endelige redegørelse for menneskets etiske erfaringsverden og baner derved vejen for undersøgelsen af den religiøse erfaringsdimension.

Til 6. Det interessante
Til 8. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Søren Kierkegaards hovedside