Søren Kierkegaard: Enten - Eller. Et Livs-Fragment. Epoke

Enten eller både
Andet halvbind af "Enten – Eller" rummer B.s papirer, "Ægteskabets æsthetiske Gyldighed" og B.s breve til A., "Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbejdelse", hvortil kommer det afsluttende korte religiøst afvejende kapitel, "Ultimatum".
Det er højst besynderligt, at Søren Kierkegaard kort tid efter bruddet med Regine Olsen befinder sig på et hotelværelse i Berlin, hvor han fuldfører en bog om ægteskabets velsignelser. Men hvor ville vi egentlig være henne uden det besynderlige, som Kierkegaard visselig er en generøs bidrager til.

A's udtalte projekt er 'at leve poetisk'. Uanset Johannes, A. og Eremita, så er "Forførerens Dagbog" skrevet af Søren Kierkegaard som et særdeles personligt værk. Modellen for Johannes Forføreren har i traditionen været tilskrevet litteraten P.L. Møller, der i modsætning til Kierkegaard havde krop og en voliere af kvinder i sit liv. Af samme grund misundte, beundrede og foragtede Kierkegaard denne Møller, der på sin side misundte, beundrede og foragtede Kierkegaard for dennes økonomiske uafhængighed, da han selv knap havde til dagen og vejen.
Sådan kan banen godt kridtes op. Tilbage bliver spørgsmålet om, hvor 'poetisk' forførerens tilværelse kan siges at udfolde sig. Ifølge dagbogens filologiske pedanteri, voyeuristiske besættelse og indelukkethed forekommer hans liv absolut upoetisk. At forvanske sit eget og andres liv er ikke poesi. Samtidig med at samme fortegnelse lukker ham ude fra den virkelighed, han så gerne vil ind i. Det er heller ikke poesi. Her står der et vindue på vid gab og blafrer i værket.

Midt inde i de labyrintiske ræsonnementer formulerer B., dvs. Vilhelm, der er en respektabel assessor, en tanke, som kan udgøre en fortolkningsnøgle til den eksistentielle problemstilling. Han skriver: "Det, der da træder frem ved mit Enten – Eller, er det Ethiske. Det er derfor endnu ikke Tale om Valget af Noget, ikke Tale om Realiteten af det Valgte, men om Realiteten af det at vælge. Dette er imidlertid det Afgjørende, og det er dertil jeg vil stræbe at vække dig." (S.166).
Tidligere har assessoren pointerende været inde på, at æstetikeren A. blændes af "Øiets Lyst, der ikke kan tilfredsstilles". Skønt den skarpsindige observation næppe vækker søvngængeren A. eller Johannes Forføreren, får han nu denne pistol for brystet: "Men hvad er det at leve æsthetisk, og hvad er det at leve ethisk? Hvad er det Æsthetiske i et Menneske, og hvad er det Ethiske? Herpaa vilde jeg svarer: det Æsthetiske i et Menneske er det, hvorved han umiddelbar er det, han er; det Ethiske er det, hvorved han bliver det, han bliver." (S.167).

På dette centrale punkt nærmer Kierkegaard sig en senere tids forståelse af 'individuation', den menneskelige tilblivelsesproces: at blive den, du er. Og det er jo ikke altid lige let. Vilhelm har med Kierkegaard fundet en overbevisning og et ståsted, men noget tyder desuden på, at han også er gået i stå.
Overordnet kan vi derfor stille spørgsmålstegn ved, om det etiske udelukker det æstetiske - og omvendt. For en æstetisk livsform er ikke på forhånd uetisk, ligesom en etisk livsform ikke behøver af være uæstetisk. At leve i nuet er ikke i sig selv at leve uetisk, da det er en kunst. Er der ikke sammenhæng mellem nu'erne er den knap så god, men det kan der ligeså godt være.
Det er kliché og alt for pædagogisk skematisk at påstå, at Kierkegaards stadier følger en tretrinsraket: æstetisk - etisk - religiøs. Det æstetiske er overhovedet hans element hele vejen. Og det religiøse manifesterer sig fra begyndelsen og danner forfatterskabets flodseng, selvom disse 'opbyggelige taler' er delvis oversete.

Samtiden kunne more sig med, om den filosofiske magister selv var 'enten' eller 'eller'. Han er ingen af delene, for valget er underliggende teoretisk. Kierkegaard har snarere forputtet sig i den dialektiske og forbindende tankestreg i Enten – Eller. Digterfilosoffen er snarere 'både-og' eller bedre: både 'både-og' og 'Enten – eller'. Så omfattende og tidssvarende er Søren Kierkegaard, og derfor bliver vi ikke færdige med ham lige med det første.

Til 8. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Søren Kierkegaards hovedside