Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
Mathilde Fibiger
Clara Raphael (1851)
3. Englebrevene
|
Af IBEN HOLK |
Forlaget Lindhardt og Ringhofs udgave fra 1976.
"Clara Raphael. Tolv Breve" består af netop tolv breve, hvoraf de elleve er fra Clara til veninden Mathilde. Det elvte er fra en tredje kvinde, Anna. Clara er ansat som guvernante hos en forpagter i en mindre provinsby på Lolland, og gennem brevene lærer vi hende og hendes miljø at kende. Handling i ordinær forstand er der ikke meget af, først mod slutningen indtræder en sådan, hvilket medvirker til at fortynde værkets helhed, hvad Heiberg da også betoner i sit forord.
Her præciserer han for læseren, at der ikke er tale om en roman med en historie, snarere om en ny version af Bekjendelser af en skjøn Sjæl. Bogen består transparent af to dele. De første 8 breve danner et sammenhængende hele, bekendelsesdelen, der udløber i handlingsdelen, de sidste fire breve.
Tidsrammen forløber fra det første brevs datering den 8. november 1848 til 7. juli 1849. Altså tiden måske utilsigtet for et svangerskabs varighed.
Brevformen åbner for en uhøjtidelig mundtlighed, der udnyttes fuldt ud i brevenes beretninger om stort og småt fra hverdagslivet. De to veninder revolverer energisk hinanden, fordi de ønsker at lære hinanden at kende med udveksling af tanker om livet og deres forventninger til det. Allerede i det første brev opstår konturen af en oprørsk Clara, idet hun helst havde protesteret imod sin konfirmation, men kun afstod fra det af hensyn til familien.
Hun har tidligt været en læsehest med forkærlighed for eventyr og danmarkshistorie, således at det forekom hende, at "Danmark nu kun var til i Erindringen" (s.18). Først med krigsudbruddet bliver nutiden så virkelig for hende, at hun ligefrem kan datere den 21. marts som portalen til et nyt liv.
Hendes idealer fra bøgerne levendegøres nu i det virkelige liv ved synet af de tapre landsoldater. Hun er pigen, der gerne ville med! Modersmål og fædreland får ny eksistentiel betydning, åbner hendes verden og med den troen på Gud. "Det var som Solen brød frem, og vakte mig af den lange Drøm. Jeg følte hvad det vil sige at være Menneske, skabt i Guds Billede, skabt til et evigt Liv" (s.19).
Brevene sammenslynger to spor. Et hvor de mennesker, der omgiver hende, beskrives. Det andet omhandler hendes indre liv. Hun er ikke meget for "alt det forliebte Væsen" (s.23), som hun forbinder med koketteri og affektation. Hun bryder sig ikke om at være til pynt og gå på bal, så hellere "Hexenes Dands paa Bloksbjerg" (s.30).
Kun i sine tankers verden føler hun sig hjemme og i tryghed. "Derfor hige mine Tanker, som smaa Fugle, der skulde prøve Vingen, efter at følge sine Brødres dristige Flugt imod Lyset og Livet" (s.27). Hun finder, at kvindernes tilværelse i forhold til mændenes er indholdsløs, og føler derfor sorg over "at jeg ingen Mand er". - "Er det med Rette at de halve Mennesker ere udelukkede fra al aandelig Beskjæftigelse? Eller har virkelig Vorherre skabt os af et ringere Stof" (s.28).
Med sådanne refleksioner betræder hun med jomfruelige skridt kvindesagens smalle sti, der fører hende frem til mere oprørske artikulationer: "Vor Stilling i Samfundet er sørgelig, og hvorfor? Hvad ret have Mændene til at undertrykke os? thi underkuede ere vi, om end Lænkerne ere forgyldte. Den stærkeres Ret! Hvori bestaar da deres Overmagt?" (s.31).
Clara besvarer selv spørgsmålet, nemlig i kvindens forfængelighed, der er hendes svaghed, når den udvikler sig til behagesyge. Denne tilstand får "os til at søge udenfor os, hvad Enhver har i sin egen Sjæl", hvilket i hendes øjne medfører et skinliv, der resulterer i, at "det egentlige Liv, Gud i vor Sjæl, bliver svagere og svagere, og langsomt døer hen" (s.31). Ofte vidner hendes tankegang og pointer om, at hun er ivrigt optaget af Poul Martin Møllers filosofiske essays, som hun flere gange refererer direkte til.
Publiceret 2. februar 2005. © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.
|
|
