Poul Martin Møller: Det virkelige liv. Epoke

Den nyskabende Opvækst Studenterne Forelskelsen Kina-rejse Margrethe Det hullede hjerte	Ægteskabet Professoren Filosofien Digterens finale Efterliv Værker Litteratur og links
En dansk Students Eventyr >

Filosofien
Filosofien blev Poul Møllers skæbne. Da han trak stikket til poesien ud, har det sikkert været med forestillingen om at samle de spredte dele til et samlet filosofisk helhedssyn og i forlængelse heraf selv vinde som helstøbt personlighed. Netop det filosofiske enhedssyn på menneskelivet i en total anskuelse er samtidens ideal. Den tyske filosof Friedrich Hegel (1770-1831), der siden skulle inspirere Karl Marx, bliver i Danmark introduceret af J.L. Heiberg, som Poul Møller tilslutter sig og omgås venskabeligt. Det er her, han tager de første skridt ud i den tyske verdensanskuelses abstrakte idealitet, der for ham bliver det kviksand, der ender med at opsluge ham.
"Ingen Livsytring har Sandhed, uden deri ligger skabende Selvvirksomhed" lyder en af hans klokkeklare og livsduelige maksimer. Den spekulative idealisme er ikke Poul Møller. For sent indser han det selv. Han gør op med Hegel, da han begriber, at han selv er blevet indfanget af "Tankens Fanatisme", der ofrer hele den konkrete verden for at føde den på ny - som hjerne. Hvor kun tanken har realitet, forsvinder livet. Ifølge Hegel er den levende personlighed i grunden et uproduktivt vedhæng til tankelivet - en blindtarm.
Det er tankevækkende, at den Poul Møller, der skaber de første moderne begreber om personlighedens realitet, selv skulle miste sin undervejs i dette arbejde. Han søgte "Livets Forklaring", først igennem teologi, så i poesi og aforismer og endelig i filosofi. Tilbage bliver en lang række skarpsindige, men løse ender. For Poul Møller var så anti-affekteret, at han betragtede færdiggørelsen af et skriftligt arbejde som affekteret, fordi det som 'stiv form' stred imod det levende liv. Således blev Poul Møller negativ afhængig af sin afsky for affektation.
Men 'livets forklaring' ophører ikke, selvom man holder op med at leve. Det blev Poul Møllers hovedpine. Hans natur gjorde oprør med den personlighedsløse videnskab. I rigid filosofisk forskning havde han underkastet sig systemet og ladet sin personlighed i stikken. Igennem negationen meldte personligheden så tilbage. Da Poul Møller indså, hvad han havde sat til i tilkæmpet filosofisk affektation, havde han ikke kræfter til at forsone sig med den faktuelle og individuelle virkelighed, der for ham var altings midtpunkt og største værdi.
Hermed illustrerer Poul Møllers liv den for romantismen så karakteristiske splittelse: Skyggen der overtager sin herres liv.

Til 11. Digterens finale
Til 14. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Poul Martin Møllers hovedside

Denne side er publiceret på internettet 20. marts 2003. Opdateret 28. marts 2006.
Copyright by Iben Holk og Per Hofman Hansen.