Poul Martin Møller: Det virkelige liv. Epoke

Den nyskabende Opvækst Studenterne Forelskelsen Kina-rejse Margrethe Det hullede hjerte	Ægteskabet Professoren Filosofien Digterens finale Efterliv Værker Litteratur og links
En dansk Students Eventyr >

Efterliv
Selvom Poul Møller ikke i levende live får udgivet noget som helst færdigt arbejde, indtager han i dansk åndshistorie en blivende plads. At han filosofisk endnu ikke er passé, bevidner den senest udkomne bog, der indbefatter hans tænkning, Peter Thielst: "5 danske filosoffer fra det 19. århundrede" (1998)

. Den sidste udgave af "En dansk students eventyr" kommer i Gyldendals Klassikerserie (1986) med efterskrift af Jens Smærup Sørensen

. Bogen udsendes som klassiker i en kæde af genudgivelser hele vejen igennem det 20. århundrede. Desuden indgår Poul Møller i John Chr. Jørgensens storstilede realisme-projekt: "Den sande kunst" (1980).
Før sin alt for tidlige død får Poul Møller en glødende beundrer, som ikke er til at komme udenom, nemlig Søren Kierkegaard (1813-1855), der har været blandt hans studerende. I de sidste par år af hans levetid har forholdet udviklet sig til venskab, således er Møller og Kierkegaard ofte observeret spadserende sammen i bylivet eller konverserende på konditori - hos Pedrin.
At Poul Møllers filosofi har sat dybe spor i Kierkegaards første værker, har været medvirkende til at skabe opmærksomhed om de ufuldstændige arbejder fra hans skrivebord. Hvad er det, der har betaget hans elev? Det har sikkert været Poul Møllers stringente form på katederet, hvor de personlige og kunstnerisk impulsive indfald, som han på det sidste efter opgøret med Hegel giver spillerum, har formået at løfte det teoretiske foredrag til livssituation her og nu. Uden affektation og forførelse har Møller i sin dybe alvor simpelthen virket charmerende. Vigtigere er naturligvis indholdet af Poul Møllers forelæsninger. Her har Kierkegaard følt sig fanget og sat på skinner af de nye tanker om værdsættelsen af personlighedens realitet - hiin enkelte - som centrum overfor den abstrakte, spekulative idealisme, den hegelske verdensanskuelse. Idealisme og virkelighed er ikke modsætninger, men skal forenes i den forhåndenværende verden og det enkelte menneske, idé og realitet er ét. Her har Kierkegaard fundet sit eget filosofiske afsæt til indvortes brug, skønt der kommer en forfærdelig masse indviklede bøger ud af det.
Kierkegaards berømte 'æstetiker' og 'etiker' i hans første hovedværk "Enten-Eller" (1843), med "Forførerens Dagbog" er en videreførelse af livssynet i Poul Møllers aforismer og afhandlinger. At æstetikeren skal besejres, er professor Møllers program, som eleven heroisk har grebet i luften og trøstet sig med. Heraf udspringer de kierkegaardske kategorier som faser i det enkelte menneskes liv: det æstetiske, det etiske og det religiøse, som kan oversættes til ungdom, manddom og alderdom. Bliver rækkefølgen evt. omvendt, er den ikke god!
Bortset fra at ingen af kategorierne dur til at leve på hver for sig: Lev æstetisk og du rådner! Lev etisk og du dummer dig! Lev religiøst og du drukner! Det er Kierkegaard i et fingerbøl eller dykkerklokke. I "Begrebet Angst" (1844) toner han rent flag i bogens dedikation, der lyder: "Afdøde Professor Poul Martin Møller - Græcitetens lykkelige Elsker, Homers Beundrer, Sokrates' Medvider, Aristoteles' Fortolker - Danmarks Glæde i Glæden over Danmark - skønt "vidt forrejst" altid "mindet i den danske Sommer" - min Beundring, mit Savn - helliges dette Skrift".
Møller som guddommeligt idol og fadererstatning. Den vigtigste og største betydning Poul Møller får for Kierkegaard, og dermed for vestlig åndshistorie, er opgøret med Hegel og den spekulative idealisme, hvori mennesket forsvinder. Kierkegaard går selv planken ud i refleksionens kviksand over de 70.000 favne og holder kun i 42 år.

Efterliv +
Poul Møller får endnu en betydelig arvtager i juristen og folketingsmedlemmet Hans Egede Schack (1820-1859), der i sin store roman "Phantasterne" (1857) fortsætter Møllers projekt, idet han endnu en gang vender sigtekornet mod romantikkens fantasteri og undergravende virksomhed. I dette værk opleves og fremstilles guldalderen som en æstetiserende forfaldsperiode, der truer den enkeltes helbred og liv. Schack dør udslidt i en alder af 40 år.

Til 13. Værker
Til 14. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Poul Martin Møllers hovedside

Denne side er publiceret på internettet 20. marts 2003. Opdateret 1. november 2012.
Copyright by Iben Holk og Per Hofman Hansen.