Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Poul Martin Møller

Det virkelige liv

2. Opvækst
Af IBEN HOLK

  1. Den nyskabende
  2. Opvækst Du er på denne side
  3. Studenterne
  4. Forelskelsen
  5. Kina-rejse
  6. Margrethe
  7. Det hullede hjerte
  1. Ægteskabet
  2. Professoren
  3. Filosofien
  4. Digterens finale
  5. Efterliv
  6. Værker
  7. Litteratur og links

En dansk Students Eventyr  >


Opvækst
Poul Martin Møller fødtes 21. marts 1794 i Uldum ved Vejle, hvor hans far, Rasmus Møller, evar præst. Navnet skyldes oldefaderen, Hans Møller, der ejede en vandmølle ved Vejle. Hvad Poul Møller får til fælles med præstesønnen Steen Steensen Blicher er, foruden realismen i det kunstneriske koncept, at betragte 'det jyske' som et hædersnavn, hvilket er noget nyt i en tid, hvor danskhed er ensbetydende med sjællandsk, og hvor Jylland i fortsættelse heraf henligger som et primitivt mørke i lighed med 'den mørke middelalder'. Jyden skulle Poul Møller siden forbinde med sund sans, sindighed og pålidelighed i modsætning til det højtravende og svulstige. I "En dansk Students Eventyr" inkarneres jyden i figuren Bertel - med den 'jyske Forstand'. 'Jyden' skal imidlertid (for)følge Poul Møller til den bitre ende.
    Moderen hedder Bodil Marie Thaulow, datter af en københavnsk sukkerraffinør, Poul Thaulow, som Poul Møller er opkaldt efter og som han ligner i sin ydre velformede fremtoning. Moderen er også flot, smuk og fornem. 'Hertuginden' kalder sønnen hende med skælmsk varme. Den naturlige jordbund er således sammensat af både Jylland og Sjælland, det robuste og det yndefulde - hvis man nu tillægger den slags generaliseringer betydning ud over klicheen. I dette tilfælde skulle det imidlertid få tragisk konsekvens.
    Allerede i 1802 forlader familien Uldum, da faderen får kaldet som sognepræst i Købelev på Lolland. Her får Poul fem søskende: Hans Ulrik og søstrene Cathrine, Petrine, Nielsine og Rasmine. I denne livlige præstegårdsidyl med havesal og blomsterhave, rosenbuske og store kastanietræer vokser Poul Møller op. Dagliglivet har været nøjsomt, men madame Møller har en heldig og dygtig praktisk hånd, der holder tingene i orden, således at huset bliver rammen om berigende og herlig gæstfrihed.
    Præsten underviser selv børnene, grundigt og stimulerende. Endvidere oversætter han i sin fritid Cicero og Livius, der bliver grundlaget for, at han tager filologisk embedseksamen og får et navn i tidens litteratur som oversætter. Siden tager han magistergraden over et temmelig subtilt emne: "Forskellen imellem Brevstilen hos Cicero og den yngre Plinius". Mange år senere tager han den teologiske doktorgrad - og det med sin ældste søn som respondent. Hans forfatterskab omfatter en række betydelige teologiske værker. Rasmus Møller indtager senere sæde som biskop.
    Fra sit 13. år kommer Poul Møller i skole i Nakskov, hvor han bemærkes for sine storartede evner og store alsidighed. Han elsker - hør bare - latin og græsk. Han læser meget - hør mere - uden for skoletid, når han ikke spiller violin. Han er sammen med sine søskende rig på påfund, og selvom de ikke leger så meget, bliver det til en masse friluftsliv. Sammen med en to år yngre ven, Christian Winther, ror han i timevis rundt på søen. Denne Christian skal vi komme til at høre mere om.
    Så indtræffer der et uheld. Hertuginden falder ned fra en høj trappe efter et længere sygeleje på grund af et ondartet sår. Hun slår hovedet og bliver aldrig Hertuginden igen. Sengen tager hende. Sygdommen og sorgen over at se hjemmet forsømt sender hende ind i sindssygens mørkeland, hvor hun stille dør. Det er i 1810. To år senere bliver Poul student i Nykøbing og indskriver sig til det teologiske studium i København.
Til  3. Studenterne
Til  14. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Poul Martin Møllers hovedside

Denne side er publiceret på internettet 20. marts 2003. Opdateret 28. marts 2006.
Copyright by Iben Holk og Per Hofman Hansen.