Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Poul Martin Møller

Det virkelige liv

7. Det hullede hjerte
Af IBEN HOLK

  1. Den nyskabende
  2. Opvækst
  3. Studenterne
  4. Forelskelsen
  5. Kina-rejse
  6. Margrethe
  7. Det hullede hjerte Du er på denne side
  1. Ægteskabet
  2. Professoren
  3. Filosofien
  4. Digterens finale
  5. Efterliv
  6. Værker
  7. Litteratur og links

En dansk Students Eventyr  >


Det hullede hjerte
Det første år efter Kina-rejsen underviser Poul Møller i græsk ved Borgerdydsskolen i København. Året efter er han adjunkt ved Metropolitanskolen i græsk og latin. Her er han en afholdt lærer af både elever og kolleger. Efter en strålende afskedsfest og en hyldesttale af skolens rektor rejser Poul Møller til Kristiania (Oslo), hvor han i 1826 er blevet tilbudt et professorat i filosofi ved universitetet. Umiddelbart kan man studse over dette spring. Poul Møller er uddannet teolog og har udviklet sig som filolog af interesse. Filosofisk står han sådan set på bar bund, hvilket vil sige at han skal til at begynde forfra med krævende studier. Tilsyneladende går det godt, men regningen viser sig at være katastrofal.
    Forinden har han til den amourøse side truffet en attråværdig partner, den stilrene og sirlige, højtbegavede Caroline Rafn. Der sker i kredsen omkring Ingemann, hvis forlovede Lucie Mandix er hendes veninde. Og hun har blå øjne og gulblondt hår. Her møder Poul Møller på ny den for ham ægte danske kvindelighed. Hun er datter af konferensråd Rafn og indtager en fornem plads i det højere kulturliv - "das musicalische Wunderkind" kalder Kuhlau hende. Hvordan går det mon? Det gør det heller ikke. De intime følelser kan hun ikke gengælde. Gjorde han imod sin vilje en for bramfri og derfor komisk figur?
    Som Poul Møller skriver i en af de halvthundrede aforismer fra denne periode: "Dannede Kvinder ser ved at bedømme Mandfolk mest paa udvortes Fortrin, Naturens Døtre, hvor paradoks det end synes, mest paa aandelige Egenskaber." Så kunne han jo trøste sig med dette lille mesterværk. Aforismen er i øvrigt en farlig genre for dens ophavsmand: Som et stempel stadfæster den en ofte paradoksal kendsgerning, men uden det nødvendige forarbejde, uden inddragelse af åndedræt og liv, uden erkendelsesproces. Aforismen er kun resultat.
    Men der rumsterer en anden konflikt i forholdet, som i virkeligheden går dybere. I de kulturkredse, hvori de færdes, har kunstsynet været tidens, dvs. romantisk forfinet mainstream, og dét var ikke Møller. Han følte, at han tidligt og sent skulle lære 'de sjællandske noder', hvilket har fået 'jyden' i ham til at protestere. I ham arbejdede et nyt kunstsyn og en ny kunstteori. Derfor kan man i bagklogskab et par århundreder senere beklage, at Poul Møller ikke fik ansættelse i æstetik, men det ville han ikke være bekendt. Æstetik var jo fjenden!
    En dag i 1823 frier Poul Møller til den udkårne midt på Vesterbrogade. Midt i larmen af vogne og mylderet af mennesker. Hvorfor ikke? har den utraditionelle og ærlige Møller tænkt. Men det har nok alligevel virket for sjusket for den fornemme Caroline Rafn, selvom hun efter sigende hverken var sippet eller skruet. Der har altså været grænser og Møller fik sit 'nej'. For anden gang. Kamma Rahbek, der var hans fortrolige, beklagede hans hjertes 'hullede tilstand', hvilket Møller i et rimbrev som svar gav hende fuldstændig ret i: Hans hjerte var så hullet, at Amors pile fløj lige igennem! - Læseren må selv vurdere, hvori 'hullet' i dette billede består.
Til  8. Ægteskabet
Til  14. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Poul Martin Møllers hovedside

Denne side er publiceret på internettet 20. marts 2003. Opdateret 28. marts 2006.
Copyright by Iben Holk og Per Hofman Hansen.