Poul Martin Møller: Det virkelige liv. Epoke

Den nyskabende Opvækst Studenterne Forelskelsen Kina-rejse Margrethe Det hullede hjerte	Ægteskabet Professoren Filosofien Digterens finale Efterliv Værker Litteratur og links
En dansk Students Eventyr >

Digterens finale
Poul Møller var kunstner. Videnskaben gav ham intet. Således skriver Vilh. Andersen lovlig flot i sin biografi, skønt meningen ud fra et kunstnerisk synspunkt er god nok. Men videnskaben gav trods alt familien Møller tag over hovedet og brød på bordet. Hvordan gik det f.eks. P.L. Møller? der som datidens eneste kritiker havde kenderens styrke til at fremhæve H.C. Andersens og Steen Steensen Blichers format, da de til dels oversete og nedsablede brød frem.
Skismaet mellem kunst og videnskab har tydeligvis rumsteret i Poul Møllers bevidsthed uden dog at komme til hans fulde erkendelse, før det er for sent. Den digtning han satte højt, var den, der kom af livet: Oehlenschläger, Grundtvig, Ingemann. Han spottede den poesi, der næres af blot poesi. Skønpoesien, poesi som raffineret nydelse, der skyr det virkelige liv. Derfor hører det paradoksalt til hans uheld, at han kommer i kridthuset hos Heiberg, der netop dyrker den litteratur, som Møller foragter. 'Formskærelauget', som Blicher ironisk kaldte Heiberg-kredsen.
Selv var Møller ikke i stand til at gennemskue det. Eller også lå han under for elementært snobberi, der er en form for forstillelse. Heiberg var jo den toneangivende på toppen af kulturlivet!
Derimod forekommer H.C. Andersen ham med sin "Fodreise" at være "selvbehagelig Pjatten", og det kan jo være rigtignok, hvis man er i det bistre lune. Møller forlangte brød og kød af digtningen, ikke vin og dessert. Den psykologiske sandhed i kunsten var for ham det afgørende omdrejningspunkt. Det samme gjaldt for den samtidige Blicher, men til forskel fra Møller, der verdensfjernt læste sig igennem utallige filosofiske værker, producerede jægerpræsten på sin 'verdensfjerne' hede. Blicher ejede til forskel fra Møller den artistiske og meningsfulde glæde ved det færdige arbejde.
Møller trak sig vredt tilbage. Verden var gøgl og blændværk. Ikke til at holde ud. Negationen bliver ofte hans muse. Han skælder ud i poesi:

Der fødes skal en Art foruden Kræfter,
En Slægt, som intet kan og intet vil;
Kun hines djærve Sang den vrænger efter
og døver Folket med sit Lirespil -

I sine sidste år vender han tilbage til digtet. Mesterværket bliver "Kunstneren mellem Oprørerne", det første politisk-sociale digt i dansk tradition, fremkaldt af et engagement vendt imod Julirevolutionen i Paris 1830 med dertil hørende strømninger. Teksten stirrer frygtløs virkeligheden lige i øjnene. I digtet vender han sig mod den frembrydende nihilisme, som den giver sig til kende i de europæiske storbyers sociale tumulter. Over for disse ødelæggelser og nedrivninger af kultur forsvarer Poul Møller kunsten og kunstneren, der er halvt Goethe, halvt Thorvaldsen.
I dag - halvandet århundrede senere - fungerer kunstneren som 'oprører' eller skal forestille at være det og det med 'ekspeditionssekretær'gage fra nepotistiske og selvforsynende institutionelle enklaver i det samfund, der skal revolteres imod. Kalder tiden på satire? Hvem tør?


Poul Martin Møllers gravsted på Assistens kirkegård i København. © PHH foto 17. juli 2004.

Digterens finale +
Dukkede Poul Møller i sin ungdom således op med fuld honnør som en Holger Danske i den litterære manege - med digtet "Holger Danske og Skrædderne" - forlader han valpladsen med samme livskraft som i dette kampdigt og med rank ryg. Som politisk digt repræsenterer "Kunstneren mellem Oprørerne" en stil, som han ellers i digtet og i det hele taget tager afstand fra.
Han dør stille og roligt og med et suk efter flere måneders sygdom - brystkrampe, astma, vand i kroppen. Hans dødsmaske, der er det eneste billede af ham, viser et stærkt, harmonisk og fredfyldt ansigt. Imellem sine to hustruer hviler Poul Møller på Assistens Kirkegaard, hvor en simpel sten står ved hans grav.

Til 12. Efterliv
Til 14. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Poul Martin Møllers hovedside

Denne side er publiceret på internettet 20. marts 2003. Opdateret 28. marts 2006.
Copyright by Iben Holk og Per Hofman Hansen.