Poul Martin Møller: Det virkelige liv. Epoke

Den nyskabende Opvækst Studenterne Forelskelsen Kina-rejse Margrethe Det hullede hjerte	Ægteskabet Professoren Filosofien Digterens finale Efterliv Værker Litteratur og links
En dansk Students Eventyr >

Ægteskabet
I sin biografi anfører Vilh. Andersen et særpræget træf. En dag i begyndelsen af 20erne spadserer to unge kvinder ned ad Købmagergade, idet en ung mand går forbi. "Det var Poul Møller", siger den ene. "Ham ville jeg godt have set på", svarer den anden. De unge damer er jomfru Betty Berg og frøken Eline von Bülow. Begge skulle de siden blive gift med Poul Møller som dennes første og anden hustru.
Betty Berg, datter af herremanden til Skjoldemose Gods ved Svendborg, har kastaniebrunt hår omkring et smukt og myndigt ansigt. Hun er den fejrede skønhed i kredsen af de fynske herregårde og præstegårde, der udgør den selskabelige verden. På et stort bal på Glorup gør prins Christian, senere Christian VIII, kur til den borgerlige pige på bekostning af de adelige frøkener. Det er dog ikke ved denne lejlighed, Poul Møller møder hende første gang. Det sker først i sommeren 1826 ved hans søster Rasmines bryllup ikke langt fra Skjoldemose.
Hvad der tiltrækker Poul Møller, er Betty Bergs naturlighed og selvstændighed. Hun ynder at diskutere med mandfolk og giver ikke køb, hvilket noget ildevarslende fortæller om hendes maskulint rabiate temperament. Det var ikke den gyldne blidhed, Poul Møller giftede sig med. Parterne må da også igennem en lang og opslidende proces i brevform, før de giver efter for hinanden. Problemet for bruden er, at hun ikke føler lidenskabeligt for sin tilkommende, som hun kun nærer hengivenhed og agtelse for. Det bliver et usædvanlig klart og kærligt brev fra Poul Møllers stedmor, Hanne Møller, som i uforbeholdne vendinger overtaler sin kommende svigerdatter. (S.281-283)
Forholdet kompliceres yderligere ved Poul Møllers ansættelse som professor i filosofi ved Kristiania Universitet (Oslo). En stilling som hans ven, filosoffen F.C. Sibbern (1785-1872), har skaffet ham. Kæresteparrets breve viser i denne periode en kølig, fornuftig og lidt kedelig Betty Berg. Det syntes hun i øvrigt også selv. Og hun kan ikke lide ordet 'forelsket', tværtimod finder hun det modbydeligt, fordi det virker overfladisk. Alligevel står brylluppet på Skjoldemose i det dejligste sommervejr i 1827. Men 3. gang skal alligevel ikke blive lykkens gang for forfatterfilosoffen.
Hustruen befinder sig dårligt i den store by, hvor hun længes usigeligt efter den fynske natur. I flere måneder ad gangen går hun ikke uden for en dør. De dyrker ingen selskabelighed. Poul Møller, der er holdt op med at skrive, studerer fra morgen til aften, kun afbrudt af undervisning. De begynder at gå hinanden på nerverne - hvilket de diskuterer lige påståelige og bastante i deres halsstarrighed. Under et besøg hos forældrene i Købelev bemærker moderen deres dårlige vane, hvorfor hun i et brev til dem anbefaler følgende:
"Jeg vil raade Eder begge, gode, elskede Børn! Ikke at disputere, hvad skal den evige Disputeren til? I ser det jo allerede, at den drager Misfornøjelse efter sig. Og tro mig! Det trætter og keder, og til sidst efterlader den Bitterhed i Sjælen, det kan ikke være andet; derfor sky den farlige Disputere-Lyst! Jeg har nu advaret mine gode Børn, som begge er nogle elskelige Væsener, derfor maa I ogsaa være det for hinanden." (S.287).
Faderen tilføjer, at i kærlighed må man være ydmyg, da ydmyghed ikke bør betragtes som en svaghed, tværtimod er det en sjælsstyrke, der "udelukker al Rethaveri". Han kendte tydeligvis adressen. Hvad der redder dem, bliver Poul Møllers udnævnelse på foranledning af F.C. Sibbern til professor i filosofi ved universitetet i København i 1831.

Til 9. Professoren
Til 14. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Poul Martin Møllers hovedside

Denne side er publiceret på internettet 20. marts 2003. Opdateret 28. marts 2006.
Copyright by Iben Holk og Per Hofman Hansen.