Johannes V. Jensen: Evolution og Moral, 6. Epoke

Darwinismen i Danmark
Darwinismen i dansk videnskab og litteratur før Johannes V. Jensen og J.P. Jacobsen udgør en større felt, end man umiddelbart forventer. Nu er det så heldigt, at der foreligger en dokumentation herfor, samlet og skrevet af Frede Rasmussen (1912-1937) i hans specialeafhandling til Københavns Universitet, hvor han var stud.mag. i dansk og engelsk, med titlen Johannes V. Jensen og Udviklingslæren (1940). Han døde imidlertid inden sin embedseksamen, men hans afhandling blev udgivet af Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur ved professorerne Johs. Brøndum-Nielsen og Ejnar Thomsen i serien Nordiske Studier.

For den almindelige historiske bevidsthed står naturforskeren og forfatteren J.P. Jacobsen som den, der indfører Darwin i Danmark, idet han oversætter On the Origin af Species by means of Natural Selection (1859) til Arternes Oprindelse (1872) og The Descent of Man, and Selection in Relation to Sex (1871) til Menneskets Afstamning (1874-75).
Georg Brandes, der indfører J.P. Jacobsen i Danmark, slår da også (nok i propagandistisk øjemed) fast i magasinet Deutsche Rundschau (maj 1883), at J.P. Jacobsen var den, der i Norden skrev først om Darwin med fire artikler i Ny dansk Maanedsskrift (1871), skønt meddeleren uden tvivl har vidst, at det ikke er sandt.
Darwins teori viser at være omtalt i flere lærebøger som Lütkens Naturhistorie (1855), Feddersens Naturhistorie (1868) og Erslevs Geografi (1865). I Tidsskrift for populære Fremstillinger i Naturvidenskaben (1863) omhandles Darwin på ca. 100 sider. Teologen Rasmus Nielsen holder forelæsninger om Darwin ved Københavns Universitet i 1860-6l. Endvidere bringer dagbladene Fædrelandet og Folkets Avis Darwin-artikler i hhv. 1862 og 1865.

Den naturvidenskabelige tanke, der kulminerer med Darwins evolutionsteori, har igennem det 19. århundrede et langt tilløb. På dansk grund er naturforskeren J.C. Fabricius (1745-1828) den første der går ud over Linné og 1700-tallets system med sin evolutionært anlagte Resultate natur-historischer Vorlesungen (1804). Vi er ved romantikkens begyndelse, hvor netop naturen og naturbetragtningen samtidig står i digtningens centrum.
Således også hos naturforskeren og digteren Carsten Hauch. I hans værker ligger evolutionstanken nær, men uudfoldet. Som zoolog skriver han i 1821 på latin doktordisputats i om de højere dyreklassers bevægelsesorganer, ligesom han digterisk i Guldmageren (1836) fabulerer over naturens længsel efter det endnu uskabte, udviklingen, hvor selve længslen derfor bliver skabende, hvilket er interessant og overhovedet hele romantikkens idé.

Fra 1859 med Darwins epokegørende værk Origin of Species begynder den nye tid. Romantisk naturfilosofi bliver til positivistisk udviklingslære. Tre år forinden har en anden Charles, nemlig Baudelaire (1821-1867) udgivet sit første værk, digtsamlingen Les Fleurs du Mal (1856), der ligeledes intonerer en ny tid, der langt fra er positivistisk med sine spirituelt religiøse understrømme, men dog vakte tilsvarende forargelse som Darwin.
Efter romantikken går forskeren og digteren hver til sit. Den nye europæiske epoke, der igennem de følgende tiår danner baggrunden og grundlaget for det 20. århundrede, adskiller videnskab og kunst, der ikke siden trods ihærdige anstrengelser og utallige initiativer skulle forenes igen. Bortset fra at netop dét bliver Johannes V. Jensens ambition og ærinde.

Charles Darwin udsender udover de to nævnte værker The Variation of Animals and Plants under Domestication (1868) og The Expression of the Emotions in Man and Animals (1872). I dansk videnskab får udviklingslæren hurtigt flere tilhængere. Således Rudolp S. Berg (1859-1924) med Descendensteorien og Embryologien (1887), der omhandler individets udvikling, ontogenesen. J.E.V. Boas (1855-1935) med Studier over Dekapodernes Slægtsskabsforhold (1880) om artens udvikling, fylogenesen, samt efter darwinistiske principper Lærebog i Zoologi (1888). Eug. Warming (1841-1924) med Nedstamningslæren (1915) om planternes husholdning og tilpasning, hvormed han her i landet grundlægger økologien.

Fra naturvidenskaberne breder udviklingslæren sig til andre videnskaber, arkæologi, filologi, litteraturpsykologi og sociologi. Sprogforskerne K.J. Lyngby (1829-1971) og Otto Jespersen (1860-1943) overfører biologiske elementer fra udviklingslæren til sprogstudiet. Filosoffen Harald Høffding (1843-1931) bygger på evolutionstanken og dens moral i sine banebrydende værker Psykologi (1882) og Etik (1887) samt Den nyere Filosofis Historie (1894-95).
Noget tilsvarende udfører Wilkens (-) med Sociologi (1873-76) og Troels-Lund (1840-1921) med Livsbelysning (1898). H.S. Vodskov overfører Darwins natursyn til dansk åndsvidenskab i sin mytologiske Sjælsdyrkelse og Naturdyrkelse (1897). Edwin Jessen (1833-1921) hævder i Bemærkninger om psykologiske Spørgsmaal (1882), at der er ingen forskel på dyrets og menneskets sjæl. Det ville Darwin aldrig havde drømt om - jo, måske netop drømt.

Vilh. Grønbeck (1873-1948) karakteriserer i Religiøse Strømninger i det nittende Aarhundrede (1922) udviklingslæren som kendsgerningernes filosofi, "fordi den lader virkeligheden være sin egen forklaring", hvilket netop var, hvad der foresvævede J.P. Jacobsen, når han i Niels Lyhne (1880) taler om at få sit liv i overensstemmelse med livets egne love, nemlig lovmæssighederne i naturen. Det er i Nyt dansk Maanedsskrift (1871), at J.P. Jacobsen i en række artikler offentliggør sine første arbejder om Darwins teori.
I sine efterladte papirer noterer J.P. Jacobsen, at "vor Tidsalder vil frembringe Udviklingens Epos. Jeg har søgt at samle og ordne Materialet, at bygge op af det vil blive den kommende Digters Arbejde." (Sml. Værker V, pag. 250). Den digter kunne godt ligne Johannes V. Jensen.
Flere nordiske forfattere har ladet sig inspirere af og brugt darwinismen som incitament og ingrediens i deres værker, Karl Gjellerup, Carl Ewald, Gustav Wied, Henrik Ibsen og Strindberg. Det bliver alene Johannes V. Jensen, som Frede Rasmussen skriver, der kunstnerisk realiserede evolutionens stille vækst og panorama. Udfoldet i en både æstetisk og etisk livsanskuelse og verdensopfattelse. Johannes V. Jensen modtog Nobelprisen i l944.

Til toppen
Til Dyrenes Forvandling
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside

Publiceret 10. januar 2009.
Copyright by Per Hofman Hansen og Iben Holk.
Produceret med støtte fra Kunstrådets faglitterære udvalg.