Johannes V. Jensen: Skovene, 1. Epoke - danske romaner før 1900

Jordomrejsen
Johannes V. Jensen går den 21. april 1902 i Antwerpen om bord på Dansk Østasiatisk Kompagnis s/s "SIAM" for i løbet af godt to måneder at sejle igennem Middelhavet og Suezkanalen til Singapore. Frirejsen er med velberåd hu bevilget af ØKs direktør H.N. Andersen. Formålet med rejsen er - rejsen. Og det er der flere grunde til. Herom i det følgende afsnit ("Udspringet").

Østerud på kloden går det. Når den 30-årige vælger Bagindien skyldes det en tidlig fascination af alene ordet 'Singapore', der for Farsødrengen rummede alt eksotisk forjættende og fjernt, hvorimod Indien allerede forekommer kendt og kultiveret. Så Kipling-beundreren slipper dennes fodspor til tropernes jungle med den gedulgte plan herfra at stikke til Amerika ad Columbus' modsatte rejserute. Måske også for at vinde en dag, som alle gør, der rejser rundt om verden i østlig retning, og som netop Kipling har fabuleret om.

I Singapore indlogeres den rejsende i ØKs residens, Raffels Hotel, hvor der opholder sig en broget forsamling af globetrottere, eventyrere og forretningsfolk. Jensen går på opdagelse i den fattige og simple by med de mange folkeslag og på vildsvinejagt i oplandet med grupper fra hotellet. Hjemmefra har han besluttet ikke at ville skrive, ikke før i Amerika, foreløbig alene opleve, iagttage, sanse - og forandre sig! Der er altså tale om en dannelsesrejse - dog langt fra det sædvanlige Italien.

Efter et par måneder i Singapore, som han nu kan, drager Jensen nogle hundrede kilometer mod nord ad Malakka til den lille flodby, Kuala Trengganu, for i flere uger at leve et primitivt liv blandt malajer. Sultanatet Trenganu er en pælelandsby, hvor de små spånhuses tage består af palmeblade, omgivet af høje kokospalmer. Foran havet, bagved den urørte tropeskov. I byen bor en ældre dansker, K.S. Feilberg, der er ØKs kopraopkøber, og i hvis hytte Jensen bor de første par uger, inden han med fører og følge begiver sig på denne ekspedition ad floden i baglandets urskov. Det er om dette ophold og ekspeditionen, Skovene handler.

Ti år senere gør Johannes V. Jensen rejsen om igen for at skrive bogen Introduktion til Vor Tidsalder (1915), ligesom livet blandt malajer genopleves i erindringsessayet Udenfor Tiden optaget i mytebindet Pisangen (1932).

Med endnu et forskud fra sin tålmodige forlægger Ernst Bojesen, Nyt Nordisk Forlag, rejser Johannes V. Jensen med ØKs "Prins Valdemar" fra Shanghai til Nagasaki og Yokohama. Fra skibet ser han det berømte Fusijama, hvis skønhed og indtrykket heraf nedfældes langt senere i den berømte myte af samme navn, der afslutter det første mytebind, Myter og Jagter (1907). Fra Japan krydses Det store og stille Ocean. Efter et stop ved Sandwichøerne, som Hawaii dengang hedder, lægger "Nippon Maru" fra Orientalsk Dampskibs Co. til i San Francisco den 26. oktober 1902. Samme dag for avisnyheden om et af hans erklærede forbilleder den amerikanske forfatter Frank Norris' død.

Fra Stillehavet tager Johannes V. Jensen toget til Chicago, hvor han opholder sig vinteren over for at skrive Skovene (1904) og påbegynde romanen Madame D'Ora (1904), som afsluttes om foråret i New York. Med en af Hamborg/Amerika-linjens både går det over Atlanten med hjemkomst over Kiel den 19. juli 1903.

Foruden de to nævnte værker afsætter rejsen amerikaromanen Hjulet (1905) samt Singaporenoveller (1907), flere myter plus digtkredsen i Digte 1906 , 'Rejsen om Jorden', der rummer digtene: Afsked, Det røde Træ, Christofer Columbus, Paa Memphis Station, Hverdagene.

Til toppen
Til Udspringet
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside

Publiceret 25. februar 2008.
Copyright by Per Hofman Hansen og Iben Holk.
Produceret med støtte fra Kunstrådets faglitterære udvalg.