Johannes V. Jensen
Den ny verden (1907) – 3 af 7
Amerikanske liv
Førstedelens portrætter omhandler tre velvalgte og meget forskellige repræsentanter for sprogmennesker. Bladkongen William Randolph Hearst (1863-1951), præsident Theodor Roosevelt (1882-1945) og forfatteren Frank Norris (1870-1902).
Hearst, millionærsønnen, er 'den gule presses' fyrste og fra denne position forsøger han at købe borgmesterposten i New York. Gennem avisernes hjernevask køber 'folket' populisten. Men den republikanske maskine, 'the boss', sætter en stopper for det og undgår skandalen. Nu stormer parasitten, 'menneskehajen' Hearst efter guvenørposten. Johannes V. Jensen konkluderer: "Der er i Amerika som andet Steds, men i større Forhold, to Arter Politik, den der med Rod i Folket nærer Almenheden, og den der snylter paa Pøblen. Den reneste nulevende Repræsentant for den første Retning er Theodore Roosevelt." (S.43)
Præsident Roosevelt har 'det hele' ifølge reporteren. Portrættet indsættes i en besnærende civilisationshistorisk analyse, der modstiller den laveste og den højeste civilisation, pescheræen (ildlænderen - en øjensynlig forstudie til Bræen, 1908) og præsidenten af USA, gennemsnitstypen af det moderne menneske indtager Det hvide Hus, som igen er centrum for et ordnet samfund på over hundrede millioner mennesker. Slægten repræsenterer pionererne, der bryder op fra Holland som skovhuggere og købmænd. Roosevelt er Harvardjurist og kunne være endt som bureaukrat.
Jensens pointe er, at 'mennesket bryder igennem', idet Theodor, da hans kone dør i barselsseng, drager ud for i stedet at blive cowboy i Little Missouri, hvor han driver en kvægranch med jægerliv og spartansk levevis. Altså bondekultur, som baggrundshistorie for præsidentens solide fleksibilitet, helbred, hurtighed, jordbundethed og uhøjtidelighed, fordi han har rørt ved landet og kender det indefra. Af samme grund, mener Jensen, er Roosevelt forfatter af en snes bind læste skrifter - naturskildringer, jagthistorier, folkelivsbilleder, kulturhistorie, biografier.
En hel anden type forfatter er Frank Norris, der tilsvarende skildres over et 25-siders essay. Vandmærket er det samme: livsappetit, energi, lykkefølelse, der rækker ud over sig selv og bliver til meddelelser, kunst. Den modtagne varme fra landets natur og mennesker gives igen. Frank Norris arbejder sig op som journalist, men artiklerne vokser til romaner af en speciel art, samfundsromaner med reelle konflikter: Norris opdager hveden som litterært stof. Med The Octopus (1901) og The Pit (1903) påbegyndes en trilogi om hvedens saga: tilblivelsen blandt farmerne, dernæst om handelen og hveden som vare på børsen. Tredje bind skulle have handlet om hvedens fortæring, dens socialisering, men Norris døde forinden.
Hvad der først og fremmest har grebet danskeren er eposets idé og format, desuden skildringen af det daglige livs rigdomme midt i livskampen, men præget af "Solsind": "Aldrig før har Sproget været saa nær Tingene og saa overdaadigt" (S.55). Jensen beslutter sig derfor samme år at oversætte værket, Polypen (1901), men forkortet, da oversætteren alligevel løber træt. Og da forfatteren netop ikke er oversætter overtages andet bind af vennen Sten Drewsen.
Frank Norris (hvis slægt kan føres tilbage til Norge) bekræfter Jensens nysyn på opkomsten af en litteratur, der udgår fra jorden, skrevet af jordens eget folk. Akkurat som i Danmark og Norge, hvor en ny generation fra almuen får kunstnerisk stemme, den såkaldte 'store generation'. Johannes V. Jensen perspektiverer sine fund (bl.a. Whitman, Stevenson) med følgende antielitære salut:
At den ny Verdens uskøttede og ganske sjælløse Almuekultur en Gang kunde vokse sig saa stærk, men frem for alt saa fri for Lektier og saa hujende henrykt, at den rent satte den gamle eksaminerede Verden i Skyggen, faldt ikke de den Gang nærsynede Systematikere ind. Og det gør det ikke endnu. (...) Ethvert Fremskridt, enhver folkelig Frigørelse finder Sted, saa at sige, i de af Filosofien og "Historien" ubevogtede Epoker. Den formodede Nødvendighed af, at Tilværelsen har at agte sig i Overensstemmelse med, hvad et sammenskrevet Mindretal vedtager om den, gjaldt ikke Amerika. (S.77)
Til toppen
Til Simple life (Den ny Verden, 4)
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside
Publiceret første gang 10. november 2000.
Nyskrevet og fuldstændig omarbejdet 20. marts 2007.
Copyright © Per Hofman Hansen og Iben Holk.
|
