Johs. V. Jensen: Den ny verden, 1 - Vejen til Amerika. Epoke

Vejen til Amerika
Efter amerikaromanerne Madame D'Ora (1904) og Hjulet (1905) bringer Johannes V. Jensen sin spredte ungdomsarbejder i hus, hvilket sker med udgivelsen af den epokegørende digtsamling med den enkle titel Digte 1906. I virkeligheden en såre ambitiøs titel, hvormed digteren frygtløs og sejrsikker placerer sig i niveau med dansk litteraturs ikon, Adam Oehlenschläger, der med sine Digte 1803 intonerer den danske romantik, idet Schack Staffeldt ikke kendte sin besøgelsestid!

Det gør Jensen med sine rå og følsomme prosadigte, hvormed han opfinder en ny genre, der er opstået ud af arbejdet med små prosastykker, hvor poesien er så tæt, at resultatet slår over i prosapoesi med indvirkning fra Heine og Hamsun. Genren skulle få mange dyrkere blandt de kommende generationer, men i 1970erne udhuledes og forfaldt den som 'knækprosa'. 100-året for den kanoniserede digtsamling blev i 2006 ved Århus Universitet markeret med den tekstkritiske udgivelse af de samlede digte i to bind på Gyldendal.

Året efter udkommer Myter og Jagter (1907), der er en samling af 21 korte prosastykker, hvor der igen gør sig et genremæssigt nybrud gældende, denne gang ikke ved formen, men ved indholdet. Eller rettere ved indholdets måde at blive til på. Litteraturteoretisk: osmosen mellem perception og narratologi. Ophavsmanden bliver aldrig helt klar over arten af sin mytegenre, selvom han hele to gange i essays beskæftiger sig med den og tror på den som 'sin genre', og i alt udgiver i 11 bind myter.

Med disse værker i bagagen og med den fænomenale bevidsthed om at være medvirkende i et nationalt og internationalt gennembrud for en ny litteratur og især en ny livsform opsøger forfatteren 'det ny' for både at fortolke og at konfrontere sig med det. I slutningen af 1905 pakker den rejsende derfor kufferten i havehuset på Frederiksberg Bredevej, kysser kone og barn farvel og drager over Atlanten til New York, da Amerika for den amerikanske dansker er indbegrebet af 'det ny'.

Den nye Verden består med sine 250 sider af to dele. Første del bringer 11 essays fra Amerika, heraf tre portrætter af Hearst, Frank Norris (I-V) og Theodore Roosevelt (I-IV). Anden del omhandler Danmark og Norge, hvor et historisk tilbageblik konfronteres med den nye tid over fire store kapitler, der indeholder portrætter af Viggo Hørup, Chr. Berg, Jakob Knudsen, Bjørnstjerne Bjørnson og Knut Hamsun, samt belysninger af Darwin og Grundtvig, Schillings og Finsen. En blandet forsamling med 'systemskiftet' i 1901 som omdrejningspunkt. Samtlige essays har tidligere været trykt i tidsskifter og dagblade, og fremstår derfor ikke som en homogen bog, men som tematisk essaysamling hænger den godt sammen mht. til synspunktet, skønt lidt rodet komponeret og med for meget rejsestof fra USA.

Den nye Verden placerer sig i tydelig forlængelse af Den gotiske Renaissance (1900) med tidstolkningen i centrum for saltomortaler af oplevelser og refleksioner. Reportager med forfatteren ved styrerpinden som aflæser og sammenstiller af den ny verden, som samtidshistorikeren hermed er med til at fremkalde og bevæge i progressiv retning. Projektet gælder den åndshistoriske platform at bygge på.

Bogen, der er komplet overset i litteraturhistorien, udgør Johannes V. Jensens 'ungdomsoprør'. Her træder Skovene's forfatter, der højlydt meldte sig ud af samfundet for ved udgangen af værket at melde sig ind igen, i afgørende karakter.

Journalisten Johs. V. Jensen
Udvalgt og indledt af Lars Handesten. (Journalistikkens Klassikerserie). Forlaget Ajour, 2003. 128 sider.

Med sine vitale artikler fra Spanien og Paris gav den unge Johs. V. Jensen omkring 1900 den danske oplevelsesjournalistik en ordentlig sproglig indsprøjtning. Dette udvalg af hans journalistik fokuserer derfor naturligt på de tidlige artikler, men angiver også spændvidden i hans virke og kunnen.
Bogen bringer de originale avisudgaver, som hermed for første gang kommer i bogform, og en del af artiklerne har ikke været genoptrykt før.
"Journalistik i vore Dage er omtrent den eneste Haandtering, der sømmer sig for en Mand. Det er det Tidsfordriv, der kommer nærmest Krig og Opdagelsesrejser til Søs. Det er vore Dages Landsknægterhverv; man skriver, og man rejser." Johs. V. Jensen i 1907.

Se også bogens indholdsfortegnelse.

Udgaver af Den ny Verden

Johannes V. Jensen: Den ny Verden. (1907).

Litteratur om Den ny Verden

	Erik Svendsen: Det nye. Sonderinger i dansk litterær modernisme. (1998).
	Erik M. Christensen: Johannes V. Jensens livsopgave. I: Columbus fra Himmerland. Bidrag til et Johannes V. Jensen-symposium i Farsø 28. august 1994. Redigeret af Aage Jørgensen og Helene Kragh-Jakobsen (1994).
	Poul Houe: Johannes V. Jensens lange rejse. En postmoderne myte. (1996)
	Jordens elsker. Synspunkter på Johannes V. Jensen. Redigeret af Bo Elbrønd-Bek og Aage Jørgensen (1989). Heri: Niels Ingwersen: Amerika som scene og symbol i den unge Johannes V. Jensens digtning. - Ole Riber Christensen: "Jensen" og den ny verden.
	Ernst Frandsen: Aargangen, der maatte snuble i Starten. (1943). Heri: Individualismens Historie indtil den første Verdenskrig (om Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensen).

Til toppen
Til Skyskraberens gotik (Den ny Verden, 2)
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside

Publiceret første gang 10. november 2000.
Nyskrevet og fuldstændig omarbejdet 20. marts 2007. Opdateret 1. november 2012.
Copyright © Per Hofman Hansen og Iben Holk.