Johannes V. Jensen
Den ny verden (1907) – 4 af 7
Simple life
Værkets anden del handler om Danmark i fire kapitler: Danmark, som det er - Bondekultur - Moderne Humanisme - Jordens Ungdom. Det er essays, der kredser om dansk selvforståelse ved indgangen til det nye århundrede og kommer med bud på den igennem flere personligt farvede portrætter. Efter debutromanernes identitetsøgende (Danskere 1896) eller identitetsopløsende (Einar Elkær 1898) udkast og erfaringer og den historiske status med Kongens Fald (1901) formuleres i nutidig forstand en national identitetshistorie.
Inden vi undersøger den, skal vi først vende blikket mod "Moderne Humanisme", fordi den slår bro til det Amerika, hvor Johannes V. Jensen er blevet opmærksom på et fænomen, som han nikker genkendende til, og som netop i vor egen tid danner en trend med USA som base: simple life!
Af hvad man i de sidste Aar har tilegnet sig ved Selvsyn, ved Læsning og af Billeder, samler der sig et Indtryk af, at der gennem hele den civiliserede Verden for Tiden gaar en Bevægelse i Retning mod det Primitive, en vaagnende almindelig Natursans og Sundhedsdyrkelse, der blandt andet bunder i en nødvendig Reaktion mod forrig Aarhundredes uhyre Udvikling af Byen og dens Teknik. Man kunne kalde denne Bevægelse for Frilufts- eller Udendørskulturen (engelsk Outing) eller, for at se paa Baggrund af Historien, den Moderne Humanisme. (S.219)
Lys og luft, badning i havet, søer og floder, jagt og fiskeri, bevægelighed, cykelture, telt, vejr og vind, krop og sind... Man skulle tro, det var et signalement af 30ernes funkisliv, men vi skriver 1907! Friluftsbevægelsen skyldes ikke en idé, den er i sig selv natur, en 'livstilegnelse', enkel og nøjsom. For "efter man derovre har set et Par Ovne som New York og Chicago, hvor Mennesker brænder til Aske i Tusindvis, er Længslen efter Svaling, efter Begyndelsen, Naturbegæret, steget med en næsten panisk Styrke." (S.222)
Jensens fascination af såvel storby som natur forbliver hele livet et uafsluttet kapitel, de betinger hinanden. Men litteraten observere at dette 'craze' i livsstilen sætter sig spor i åndslivet, hvor en hel bølge slår igennem, som en bevidst retning, outing-litteraturen. Den har naturligvis en årvågen dyrker i Skovene's Johannes V. Jensen, hvis næste mytesamling er ren 'outing', Nye Myter (1908).
I forlængelse af dette nybrud i litteraturen indsætter Jensen effektfuldt et portræt af Finsen, der umiddelbart forbindes med lysets lægende kraft. Niels Ryberg Finsen (1860-1904) er en af Johannes V. Jensens helte, fordi han alene i tillid til sig selv gik op mod den uflyttelige majoritet. Den danske naturvidenskabsmand, der uden støtte og forståelse i den etablerede videnskab ved fakulteterne går sine egne veje i forskningen over lysets betydning for den menneskelige organisme. De lærde betragtede ham som en kvaksalver, og dermed blev han ikke optaget i Det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Den udstødte Finsen nåede uden om sine kolleger og landsmænd at blive optaget blandt videnskabens udødelige navne som Röntgen og Curie, da han modtog Nobelprisen i 1903.
Hvad der har Jensens interesse, bortset fra personlighedens betydning, er iagttagelsen af forbindelsen mellem det geniale og det primitive: at det er indlysende, "at Lyset som har skabt Livet ogsaa holder det ved lige." (S.240). Det er tankens simpelhed, der forskrækker autoriteterne og virker fornærmende, hvorfor Jensen bekræftes i sin kongstanke, at al nyskabelse går uden om den størknede 'overkultur'.
Ved bruddet med videnskabelig konvention finder opdagelsen lægeligt ud til almindelige mennesker, hvor den resulterer i en ændring af livsformer: "Friluftsbevægelsen, Sol- og Luftbadsystemet har i de sidste Aar ligefrem grebet forandrende ind i Folks daglige Liv", dytter vildmanden fra Birubunga og kredslægen tilføjer (S.243):
Heri stikker Sagens Lykkemoment, dens Folkeforbedrende Indflydelse. Det er en Bevægelse, der er mere end Æstetik, den er kommen Samfundet paa Kroppen, man hører Samfundslegemets Aandedræt. Tilværelsen er gennem den bleven genopdaget.
Til toppen
Til Systemskiftet (Den ny Verden, 5)
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside
Publiceret første gang 10. november 2000.
Nyskrevet og fuldstændig omarbejdet 20. marts 2007.
Copyright © Per Hofman Hansen og Iben Holk.
|
