Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Johannes V. Jensen

Den ny verden (1907)  – 5 af  7

Kapitel til Den store Sommer
Af IBEN HOLK

  1. Vejen til Amerika
  2. Skyskraberens gotik
  3. Amerikanske liv
  4. Simple life
  1. Systemskiftet
  2. Identitetshistorie
  3. Visitkort

Systemskiftet
Med Systemskiftet i 1901 får Danmark sin historie tilbage, skriver Johannes V. Jensen, der i bogen fremtræder som monarkist, demokrat og republikaner, individualist og kosmopolit. Netop det år foreligger Den gotiske Renaissance (1901) og Kongens Fald (1900-1901) udkommet, to meget forskellige værker, hvad genre angår, hvad derimod angår signaturen, supplerer de hinanden og kan læses som ét værk, der omhandler den historiske og mentale baggrund for det politiske vendepunkt i 1901. Med god grund føler Jensens sig midt i historiens hjul.

Systemskiftet? - hvad er det? Jo, det er den historiske begivenhed, at bønderne overtager regeringsmagten, hvormed de genvinder deres politiske ære og magt, som de i flere århundreder har tabt. Bondekulturen bryder igennem som den ny verden, hvilket for Johannes V. Jensen forekommer som et nyt ' tidernes morgen'.

Identitetshistorisk er Danmark et landbrugsland. I midten af 1800-tallet er landbruget det førende erhverv, der tegner sig for 90% af landets eksport. Før industrialiseringen i 1880erne beskæftiger 60% af befolkningen sig med landbrug. Overbefolkning og landbruges krise medfører, at omkring 600.000 mennesker fra fra 1880 til 1910 vandrer fra land til by. I samme periode udvandrer en kvart million til USA.

Før junigrundloven i 1849 har gårdmændene ingen politiske rettigheder. Den politiske magt besidder godsejerne sammen med handelsborgerskabet og diverse embedsmænd. Forfatningskampen i 1870erne består i den politiske konfrontation imellem de to klasser: gårdmændene (Venstre) og godsejerne (Højre). Krisen udløser Andelsbevægelsen, hvor gårdmændene organiserer produktion og indkøb af materiel på andelsbasis, hvilket medfører en økonomisk gevinst og konsolidering.

I 1872 har Venstre flertal i Folketinget og ønsker derfor parlamentarismen gennemført, men Højre, der har regeringsmagten, fastholder, at Kongen udpeger sine ministre. Som protest nægter Venstre at samarbejde om og godkende finanslove, hvorfor Højre gennemfører en række provisoriske love. Herefter følger hele tre årtier, hvor landet regeres i en form for undtagelsestilstand.

Først i 1901 kommer systemskiftet, hvor Venstre overtager regeringsmagten. Hermed er parlamentarismen indført i overensstemmelse med det folkelige demokrati. Om dette systemskifte, dets implikationer og perspektiver, skriver Johannes V. Jensen i afsnittet med netop titlen "Systemskiftet" (S.186-195), der også rummer en revision af forhistorien, der har bl.a har følgende pointerende ordlyd (S.192):

... den konstitutionelle Regerings første Udøvere toges mellem Professorer og Skriftkloge, der skorpionerede Befolkningen i et Par Menneskealdre, indtil Bondebevægelsen med moralsk Næring fra Grundtvig og under politisk Førerskab af Berg og Hørup omsider brød med den klassiske Historie og i Pagt med Arbejderbevægelsen førte Bønderne frem til den Avtoritet, der tilkommer dem i kraft af Gammel politisk Odel. Siden har man kunnet tale om et Demokrati i Danmark.

For Johannes V. Jensen er det derfor "Sandheden, der vipper" i 1901 med bogens undertitel in mente: Til international Belysning af Nordisk Bondekultur. En gårds drift fremstår som selve indbegrebet af kultur og dannelse. Naturligvis ment som en provokation overfor kulturlivets åndsboller i storbyen, men ikke kun, da Jensen betragter kultur i et langt videre perspektiv. Jf. Vor Oprindelse (1941).

Revisionen gælder ikke blot den samtidige forhistorie, men den danske fortid og danner som bogens midtpunkt en forståelsesramme for Johannes V. Jensens holdning. Optakten lyder sammenfattende (S.187):

Danmarks Historie, det er Bondestandens Historie. Den har gennem Aarhundreder set haabløs nok ud, og det var først ved Systemskiftet af 1901, at Bondestanden igen har faaet Lejlighed til at udfolde de regerende Evner, den trods Aarhundreders Mangel paa Brug ikke har sat til. I 1901 blev den danske Bondestand i Kraft af sin demokratiske Modenhed og Christian IX's suveræne Instinkt genindsat i Avtoritet, der fra Oldtiden af var Danmarks Oprindelse som Stat.

Til toppen
Til Identitetshistorie (Den ny Verden, 6)
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside



Publiceret første gang 10. november 2000.
Nyskrevet og fuldstændig omarbejdet 20. marts 2007.
Copyright © Per Hofman Hansen og Iben Holk.