Johannes V. Jensen: Introduktion til Vor Tidsalder, 9. Epoke

Det ny New York
Tilbage i arbejdsværelset går Johannes V. Jensen i stå. Den hjemvendte har været omme på den anden side af kloden og oplevet lidt af hvert, og det er svært at lande, bortset fra at det ikke uforståeligt forekommer sværere at få hold på stoffet og bogen, da der fra begyndelsen er anlagt i to-tre forskellige retninger og undervejs optages en fjerde: den religiøse. Anfægtelserne indfinder sig: "Hvad var det der skete med mig, hvad havde jeg naar alt kommer til alt at fortælle om Kina og Mongolen?" (S.308).ngt overskyet efterår i det baltiske klimabælte, damperne tuder ude i sundet - "til Helvede, Verden gaar og her er jeg gaaet i Stykker med en Bog." (S.312). Kort tid efter befinder den rastløse sig ombord på en af Norddeutsche Lloyds store passagerbaade på vej til New York.

For fjerde gang ser Johannes V. Jensen sin yndlingsby, 'monsteret', 'amøben' - "den mærkeligste Plet Jord i Verden." (S.322). Hvad er det, der gør New York så tiltrækkende? Det er dens geografiske beliggenhed. En nordisk by på sydlandske breddegrader med alt salgs vejr til ekstremer. "New York har den skønneste Atmosfære i Verden. Ingen By er favnet og elsket af Oceanet som den, eller hvælvet over en skønnere Himmel." London, Paris, Berlin ligger som bekendt inde i landet, hvor der ikke findes den samme 'lysmængde' som i New York. Og menneskene er, ifølge Jensen, som vejret.

Gotikeren må straks se det nyopførte mesterværk, Woolworth Building, et 'under' på 60 etager, og ser straks at det i form og rejsning er katedralen i Strassburg - endog med enkeltheder i gennemført gotisk stil. Samtidig konstateres, at gotikken her har mistet sin rå uskyld ved at blive sig "bevidst som Gotik" (S.321). Den uvilkårlige skyskraberstil i gotisk ånd, ny-gotikken, er hermed forfaldet, fordi den er blevet forfinet. Alligevel beundres den arkitektoniske kraft i dens dybe tradition: "En Skyskraber nittes sammen af Staalbjælker ganske som en moderne Damper, ogsaa heri ligner den den gamle Gotik, der er afledet af Skibskonstruktionen." (S.322). Favoritterne er stadig Park Row og Flatiron, fordi de i deres væsen ikke er 'stil', men gotisk 'flugt' - new departure.

Under opholdet bemærker Jensen, at de sociale spændinger er blevet tydeligere. 'Frihedens land' er med en lang række forbud, bl.a. vedr. våben og alkohol, ikke længere så frit. Arbejdsløsheden vokser, de samme gør masseindvandringen, hundrede tusindvis går ledige. Jensen overvære på Union Square et protestmøde med de arbejdsløse, arrangeret af I.W.W, der i folkemunde oversættes 'I Wont Work', men betyder Industrial Workers of the World. Hovedtaleren, en netop løsladt morder (Berkmann), står på talerstolen og hakker nedover menneskehavet som en rovfugl. Fysiognomiet på anarkisten minder Jensen om de store millionærer: "Det er ikke første Gang Ligheden mellem Kapitalen og "Socialismen" har slaaet mig. Her, her er Mephisto!" (S.341)

I det hele taget har Jensen fået det lidt sværere med 'amerikaneren', hvis type nuanceres over flere sider. Generelt virker det, som om en tidligere umiddelbar friskhed tenderer mod naivitet og selvhævdelse. Overfor en videnskabsmand tager Jensen - som "øvet gennemætset Evropæer" (S.334) - sig i at tænke på den begavede mands "Barneøjne" og spørger sig selv (og læseren): "Hvad er det han ikke ved? Aa, det er en Sygdom han ikke har haft. Man føler sig næret i Amerika, men savner sin Gift. Faust dèr har ikke haft sin Mephisto." Trods alt smitter den foretagsomme sorgløsehed og det åbne blik på virkeligheden, der er uden det europæiske "Menneskeædertungsind". Amerikaneren har "Humor men endnu ikke Ironi." (S.333)

Mest begejstring vækker den amerikanske presse, "den propreste, mest livsfriske og vægtigste Presse i Verden." (S.337). Hver dag kaster Jensen sig glubsk over dagens aviser "med et særligt fint Begær, i forhold til hvilket Champagne er groft stof, det er snarere en Art Musik i Sjælen." - Avisen som instrument: (S.336)

Sværten man bruger i Amerika, bogstavelig forstaaet, lugter nu ogsaa ualmindelig godt, jeg ved ikke hvad den er fremstillet af, en krydret eksotisk Parfume, beslægtet med den der er ejendommelig for kinesisk Tusch, Essensen af Jordens fineste Harpiksstoffer blandet med Fedme, Popler om Foraaret og Dyretalg, Eskimopiger og Duften af et Aeroplan, en næsten umærkelig kraftig Røgelse der aander fra den udfoldede Avis og stiger sælsomt til Hovedet mens man flyver gennem Spalterne. Ingen Rus, ingen Feber kan lignes ved den æteriske Sjælstilstand man kommer i ved Nydelsen af Avisens Førstedraaber.

Med dette 'lynskud' af den læsende og livsnydende Johannes V. Jensen i hotellets foyer på Manhatten i færd med at sammenstykke et 'totalbillede' af verden, vil vi forlade ham og samtidig lukke Introduktion til Vor Tidsalder, hvor den 35-siders identifikation af New York svarer til bogens titel. - På næste forside begynder 1. Verdenskrig.

Til toppen
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside

Publiceret 4. marts 2008.
Copyright by Per Hofman Hansen og Iben Holk.