Gustav Wied: Satyr Dansemus. Epoke - danske romaner før 1900

Humoristen Barnedigteren Udklækket Visit på godset Pjecen Strindberg Café Bernina Tugthus og venusvogn Alice Tutein	Bangsbokredsen Luksusrejsen Satyrspillene Kastellet Dansemusen Belle époque Selvmordet Værker Litteratur og links
Livsens ondskab > Fædrene æde Druer >

Pjecen
Efter halvandet års ophold på Overgaard flytter Gustav Wied i 1884 tilbage til København, hvor han får et værelse hos sine forældre, der nu har afstået Holmegaard, da faderen ikke er i stand til at drive landbruget, upraktisk som han er. De bebor nu en lejlighed på Falkonér Alle 35 på Frederiksberg. Forældrene er ved at være lidt utålmodige med den halvgamle dreng, der netop for tredje gang er dumpet til studentereksamen. Der er tydeligvis pres på ham udefra, og med helbredet som indsats studerer han dag og nat, somme tider med fødderne i koldt vand for ikke at falde i søvn. Langt om længe bliver Gustav Wied student en sommerdag i 1886.
Året efter får han sin litterære debut. Det drejer sig om en pjece på 11 sider med den ejendommelige titel Nogle Aforismer i Anledning af Interpellationen i Storehedinge og dens Følger udgivet under pseudonymet Peter Idealist. Sagen, der skal blive indbegrebet af en Wiedsag, er den, at landets kirke- og kulturminister, den konservative Jacob Scavenius, der i taler på politiske vælgermøder og i Folketinget håndhæver en høj moralsk standard i befolkningen som forudsætning for fremgang og harmonisk livsførelse, er blevet observeret på bordel.
1880erne er en kaotisk tid med store omskiftelser på politiske, kulturelle og sociale områder. København ændrer hastigt udseende. Efter Voldenes fald i 1857 ekspanderer storbyen eksplosivt med byggeboom af vældige proportioner. B&W, Carlsberg, Charlottenborg, National er store byggeprojekter, der dukker op i løbet af 80erne. Industrialismen medfører en folkevandring fra land til by. Livskarrusellen drøner. Øllet flyder. Cabaret- og cafélivet flimrer. Desuden medvirker de tekniske landvindinger til at ændre en fortrolig levevis til en ny og mere hektisk, således med fremkomsten af telefonen fra 1881, der installerer en helt ny form for kontakt.
Alle disse nye fænomener og livsformer afsætter en nervøsitet i det metropolske menneske, der febrilsk forsøger at orientere sig uden at gå i stykker. Omskiftelserne kommer især til udtryk som skred i opfattelsen og ikke mindst dyrkelsen af seksualitet. Prostitutionen er pludselig kommet i usminket øjenhøjde. Sædelighedsfejden er et typisk udtryk for de nervøse, kyniske, fordækte og vitale 80ere. Årtiet er Gustav Wieds åndelige modermælk, der mærker ham for livet.
Det er smørgrosserer Ingeman-Petersen fra København, der ved et vælgermøde i Store Heddinge på Stevns med kirke- og kulturministeren under den åbne debat - interpellationen - højlydt anfægter Scavenius' moralske holdning, når han ikke selv efterlever den. Skandale. Avisskriveri. Møder. Det ender med, at den gode smørgrosserer, som uden tvivl har ret, må gå den tunge vej i fængsel, da folketingets formand Christen Berg og konseilspræsident Estrup holder hånden over ministeren, der til gengæld ikke nævner affæren med ét ord. Det er lige noget for den hidsige og følsomme Wied. Dobbeltliv. Dobbeltmoral. Høje herrer i rendestenen. Driftsslaver. Kujoner. Falskhed. Forstillelse. Hykleri. Wied har fundet sit stof. Og skal blive så afhængig, at han dør af en overdosis.
Pjecen udsendes i 500 eksemplarer. Anmeldelserne er lunkne, selv i Politiken. Han får de 445 i hodet igen, og opbevarer dem på loftet i Falkonér Allé, hvor Catha en dag finder dem - og beklemt brænder dem. Det var så hendes Gustavs debut.

Til 6. Strindberg
Til 15. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Gustav Wieds hovedside

Publiceret 20. april 2003. Opdateret 25. juni 2006.
Copyright by Iben Holk og Per Hofman Hansen.