Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Gustav Wied

Satyr Dansemus

7. Café Bernina
Af IBEN HOLK

  1. Humoristen
  2. Barnedigteren
  3. Udklækket
  4. Visit på godset
  5. Pjecen
  6. Strindberg
  7. Café Bernina Du er på denne side
  8. Tugthus og venusvogn
  9. Alice Tutein
  1. Bangsbokredsen
  2. Luksusrejsen
  3. Satyrspillene
  4. Kastellet
  5. Dansemusen
  6. Belle époque
  7. Selvmordet
  8. Værker
  9. Litteratur og links

Livsens ondskab  >
Fædrene æde Druer  >


Café Bernina
En pjece, tre digte og et ikke antaget skuespil. Timelærer på Sundby Realskole til 50 øre i timen. 32 år. Den er ikke god. Nu skal der til at ske noget, hvis ikke løbet er kørt, inden det er begyndt. Wied vil skrive. I 1880erne skyder nye aviser op som paddehatte, da den nye teknik muliggør hurtigere og enklere produktion, der i tiåret tredobler oplagene. Alle læser avis.
    Den unge rebel, journalisten (og senere indenrigsminister) Ove Rode lancerer det ugentlige tidsskrift, Piraten, der skal være et provokerende hak lige i synet på det bedre borgerskab. Det holder i 15 uger, hvorefter han kaster sig over fremstillingen af en avis, der skal videreføre de stolte traditioner fra tidsskriftet. Således kommer dagbladet København på gaden i 1888. Det består af 4 sider, der udelukkende omhandler teater, caféliv, forlystelser og bringer oplevelsesstof i form af noveller og skitser. Dette bassin passer Gustav Wied fortræffeligt.
    Og sludre- og sladrebladet tager godt imod hans ting, der giver 10 kr. pr styk (dvs. 500 kr.). I de næste par år får Wied trykt ikke mindre end 90 skitser i avisen. Og han bliver læst. Gustav Wied har fået et navn. Men bladets økonomi halter. Kun en velbeslået og skrupskør investor vil kunne redde bladet. Han dukker op i form af rigmandssønnen Johan Knudsen (den senere indehaver af godset Bangsbo ved Frederikshavn), der skyder en million i foretagendet. Ove Rode kan fortsætte som redaktør, men den nye ejer indsætter en ny medredaktør, den filistrøse og sure boheme Carl Ewald. Desuden ansætter Johan Knudsen sin gode ven Herman Bang. I forvejen består den faste stab af Sophus Michaëlis, Viggo Stuckenberg, Gustav Esmann foruden Gustav Wied.
    Dagbladet holder til i en lejlighed i Badstuestræde 7, der er en sidegade til det, der i dag kaldes Strøget. Redaktionsmøderne foregår dog over vin og absint på Café Bernina, der heldigt ligger på hjørnet af Badstuestræde og Vimmelskaftet. Her kommer hele bærmen af hovedstadens kulturelite. Det er her det foregår. Som tilsvarende på Drop Inn i 1960erne og -70erne, indtil den rigtige 'gammeldags' caféstil tager over med Café Sommersko fra 1976, Café Dan Turèll fra 1978 og Café Victor fra 1980.
    Cafékulturen kommer oprindeligt først til Danmark i begyndelsen af 1840erne. Efter sydeuropæisk forbillede bliver caféerne steder, hvor kunstnere uhøjtideligt og hurtigt lærer hinanden at kende og udveksler idéer, erfaringer og erotik. Her opstår mytiske fællesskaber, således at caféen på mange måder bliver et slags hjem for flere af de 'hjemløse' kunstnere.
    I midten af århundredet og årtierne frem er Café à Porta det store kultiske sted. Herefter fra slutningen af 80erne Café Bernina. Her mødes naturalister, realister, impressionister, symbolister, artister, spinatfugle, demimonder og vekselerer i én pærevælling. Her dukker Johannes Jørgensen op, inden han går på vandvognen og på vandet, og senere Johannes V. Jensen, inden han står til søs og bliver søsyg ved tanken om sit bidrag på Bernina. Og det er her Gustav Wied for alvor træder i karakter som skribent - og flanør.
Litteratur og links om det bohême-liv som danske og norske kunstnere udøvede i København og i Café Bernina
  • Eddie Salicath: "Bernina"-tiden, dens oprindelse og den tuteinske fortid; Nordmændene på "Bernina"; Gustav Wied og "Bernina"; Tidens begivenheder betragtet fra "Bernina"; Vore egne bohême-profiler. Fem kapitler i hans: Omkring Gustav Wied. Kbh. Rosenkilde & Bagger, 1946, s. 102-124.
    bibliotek.dk
  • Aage Welblund: Omkring den literære café. Kbh. 1951.
    bibliotek.dk
  • Christian Krohg: Hos Bernina. Novelle trykt i Ny Jord, 1888, s. 490-514.

Til  8. Tugthus og venusvogn
Til  15. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Gustav Wieds hovedside

Publiceret 26. april 2003. Opdateret 1. november 2012.
Copyright by Iben Holk og Per Hofman Hansen.