Gustav Wied: Satyr Dansemus. Epoke - danske romaner før 1900

Humoristen Barnedigteren Udklækket Visit på godset Pjecen Strindberg Café Bernina Tugthus og venusvogn Alice Tutein	Bangsbokredsen Luksusrejsen Satyrspillene Kastellet Dansemusen Belle époque Selvmordet Værker Litteratur og links
Livsens ondskab > Fædrene æde Druer >

Tugthus og venusvogn
Efterhånden bliver bylivet Gustav Wied for broget. Han har i flere år beboet et kvistværelse i Kronprinsensgade 8, men det kniber med økonomien og alt det praktiske. Derfor stikker han ned til sin storebror Carl på Møn, hvor han indlogeres et års tid i dennes hus i Lendemarke ved Stege. Unægtelig som snylter og på nas, men her får han ro til at skrive på det niveau, han længes efter. Det bliver til novellesamlingen Silhuetter (1891), der udkommer på Jacob H. Mansas Forlag og modtager anerkendende anmeldelser.
Stadig sender han dagbladet København noveller. Julenummeret for 1891 bringer således hans novelle De unge og de gamle, der som Silhuetter handler om glimt fra drengetidens Lolland. Den bringer ham en justitssag på nakken, idet der rejses tiltale mod forfatteren efter straffelovens paragraf om "utugtige skrifter", den der tidligere også har ramt Herman Bang og andre mindre kendte. Dagbladet appellerer sagen til Højesteret uden held. Wied må 14 dage på vand og brød, da han ikke ejer de 100 kr. (ca. 5.000 kr.) til indfrielse af bøden.
Sagen er speget: Novellen handler om børn, der leger skjul i laden, hvor de for sjov klæder sig af, da den 16-årige tjenestepige dukker op og befaler dem i tøjet. Imidlertid løfter hun en af drengene op, som hun er vant til at lægge i seng, og det bliver til intime berøringer med kys på halsen og i skridtet, indtil drengen protesterer. Wieds intention med novellen var, bedyrer han, at henstille til forældre at holde lidt øje med deres barnepiger. Og det kan jo være rigtigt nok, men i spjældet kom han.
Kort tid efter er den gal igen. Folketeatret har antaget hans stykke En Bryllupsnat. Skuespil i en Akt (1892), som handler om barnemord og selvmord i en kringlet sammenhæng, der aldrig kommer til afklaring, da publikum under premieren hujer og forlanger tæppet ned. Ny skandale. Wied er helt ude af flippen og forstår ingenting. Er folk blevet fuldstændig skrupskøre? I de oprivende scener bag scenen, hvor en skuespillerinde besvimer, trøster den purunge og talentfulde Anna Halberg, der kun er 16 år, den berømte digter. Wied kan ikke få hende ud af hodet og skriver flere breve til hende; det ender med, at han simpelthen frier.
Som nyforlovede dukker de op på sommerferie hos storebroder John på hans gård, Havmøllen, nord for Ebeltoft. Det skulle de måske ikke have gjort, for her ser hans forlovede ham i badedragt, hvilket åbenbart ikke har virket tiltrækkende. Desuden forgriber Wied sig lidt for råt på hende. Han er ikke i balance, men mentalt ude i tovene, hvilket kulminerer i et mislykket selvmordsforsøg med 16 antifebrinpulvere. Alt sammen ifølge Anna Halbergs erindringer, Teater og Tempel. Livserindringer (1935), skrevet, da hun siden som Anna Larssen Bjørner (1875-1955) er blevet en af landets mest feterede skuespillere.
Efter forlovelsen kommer parret på talefod igen som gode venner. En anden god veninde er Agnes Henningsen, med hvem han opnår en sjælden fortrolig kontakt. De går ud sammen. Og de fester sammen, da Agnes Henningsens og hendes mands hjem er midtpunkt for flere af samtidens kunstnere. Her kommer bl.a. kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbøll, maleren L.A. Ring samt avisfolkene Ove Rode, Johan Knudsen og Carl Ewald. Det er hende, der som giftekniv finder på, at Gustav skal møde hendes veninde, Alice Tutein.

Til 9. Alice Tutein
Til 15. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Gustav Wieds hovedside

Publiceret 20. april 2003. Opdateret 25. juni 2006.
Copyright by Iben Holk og Per Hofman Hansen.