Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
Gustav Wied
Satyr Dansemus
13. Kastellet
|
Af IBEN HOLK |
Kastellet
Når det pludselig går Gustav Wied så fabelagtigt godt med gennembrud som dramatiker og romanforfatter, så skyldes det uden tvivl, at han for første gang i sit liv har fået sig indrettet, som han gerne vil. Efter at have beboet en kvistlejlighed i Roskildes indre by beslutter ægteparret sig for at bygge et hus efter deres eget hoved. De køber en frit beliggende grund lige udenfor byen med marker til alle sider og åben udsigt til Domkirken. Wied deltager selv i planlægningen som arkitekt. Idealet er, at der skal være plads både til forfatterens ønske om fred og ro til arbejdet og til børnenes larm og spilopper.
Huset ligner ikke noget tidligere set. Nærmest en blanding af en mindre herregård og en borg med tårn. Det står færdigt i 1900, og bliver en overvældende platform for den produktive og succesrige forfatter. Men selv om han tjener godt på sine produkter, har husbyggeriet alligevel måttet finansieres med lån fra hans nye forlag, Gyldendal, og hans trofaste brødre, Carl og John, der ikke uden grund tror på hans talent.
Huset får navnet "Kastellet", der passer Wied fint, fordi det netop ikke lyder af småborgerlig 'villa', der er ham en pestilens. I den ene fløj er der almindeligt hus til familien, i den anden er der indrettet arbejdsværelse, soveværelse, loftsværelse til farmand. Ægteparret besøger så hinanden indimellem, og ses ellers kun til måltiderne. Sådan skal man leve, mener Wied. Når han opholder sig i sit arbejdsværelse med alle sine yndlingsbilleder på væggene, befinder han sig det sted i hele verden, hvor han helst vil være. Og den lydfølsomme har sørget for, at en brandmur isolerer mellem husets to dele, samt at alle dørkarme er beklædt med læder. Sådan!
Resultatet udebliver ikke. I de følgende par år har Wied ikke mindre end 5 teaterpremierer. Thummelumsen (1901) sættes op på Folketeatret med stor succes, Skærmydsler (1901) som omtalt på Det kgl. Teater. Da han for alvor har slået sit navn fast som en af kongerigets mest underholdende dramatikere, kikser det. Det næste stykke på Det kgl. Teater, Den gamle Pavillon. Komedie i tre Akter (1902), bliver en fiasko med kun seks opførelser. Endnu værre går det det næste på plakaten, Et Opgør. En lille Komedie i en Akt (1904), der kun opnår tre aftener.
Det vellykkede samarbejde med Jens Petersen - Første Violin (1898) - sætter store forventninger til deres næste stykke, Atalanta. Eller naar Piger har Penge. Komedie i tre Akter, der ligeledes bliver en fiasko. Ups and downs på den skrå scene. Til gengæld har han held med sine nye romaner, der kommer i store oplag: Knagsted (1902) efterfulgt af Fædrene æde Druer (1908).
en den lille spøjse herre med gedebukkeskæget på Kastellet har flere teaterkort i ærmet, der spillet ud skal gøre ham berømt på de europæiske scener. Indtil videre nyder han hjemmelivet på sit slot. Ikke langt fra hovedstadens forlag, redaktioner og teatre, men langt nok til, at han ikke render rundt i byens minefelter i tide og utide. Wied laver sig den tradition, at han hver lørdag tager til København, hvor han først besøger de gamle forældre Catha og August (skønt faderen endnu ikke vil kendes ved hans skriverier), hvorefter han spadserer lidt rundt i den indre by og indtager sin frokost i sit hjørne på Bernina. Her kommer stadigvæk den gamle og nye 'kulturelite'.
På Kastellet modtager de hele vennekredsen til havepassiar og gode middage. Når han ikke arbejder, pusler han med sin samling af stokke og piber samt udvikler bogbinderi og fotografi. Ellers spankulerer han rundt i Roskildes gader og stræder med sin notesblok parat til at nedskrive de kuriøse replikker, han opfanger undervejs - depoter til senere eksplosioner.
Til 14. Dansemusen
Til 15. Litteratur og links
Til toppen
Tilbage til Gustav Wieds hovedside
Denne side er publiceret på internettet 10. maj 2003. Opdateret 25. juni 2006.
Copyright 2003 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
|
|