Johan Ludvig Heiberg: I Paris og Kiel. Epoke

I Paris - og Kiel
Inden Heiberg tager til Paris, skriver og udgiver han to skuespil, "Psykes Indvielse" (1817) og "Dristigt Vovet halvt er Vundet" (1817). Tidligere har han udgivet "Marionettheater" (1813), der indeholder stykkerne "Don Juan", "Pottemager Walther" og "Julespøg og Nytaarsløjer". Desuden "Tycho Brahes Spaadom" (1813). Det er således en nybagt dr.phil. med en litterær bagage, der i 1819 veloplagt dukker op i Paris.
Gensynet med gamle P.A. Heiberg, der bor på Hotel Copenhague i Rue du Dauphin, bliver hjerteligt og til glæde for begge. På hotellet bor desuden en hel koloni af danske kunstnere og forfattere, bl.a. Carsten Hauch, som Heiberg går ud sammen med. Da Jens Baggesen kommer ud af sit gældsfængsel, indleder de et stimulerende venskab, ligesom han dyrker den landsforviste Malthe Conrad Bruun (1775-1826). Han ifører sig de sidste nye moder i prangende farver til faderens udtalte mishag. Som litterær laps cirkulerer unge Heiberg scenevant i det selskabelige liv med succes og med blik for de helt unge piger - især den 10-årige barnestjerne Léontine Fay har hans Lolitabesatte hjerte.
Han er i teatret hver aften, og dagen fordriver han på caféerne Vefour eller Sabatin. Da han får fat i et egern, som han opdrætter og optræder med for forbipasserende i parken, er P.A. ved at gå agurk. Den stolte Heibergs søn, doktor og forfatter, far til to børn, der står og leger med et egern i Paris. Hvad er meningen? For unge Heiberg er den god nok. Han bliver via P.A. tilknyttet Revue encyclopédique som anmelder og La Constitutionnel, hvortil kan skal levere klip fra spanske aviser. Desuden følger han naturvidenskabelige forelæsninger og sender nogle lovende afhandlinger herom til Danmark.
Et skuespil får han også skrevet, "Nina" (1820), der blot opskrurer hans euforiske bohemeliv, som han oven i købet pekuniært får forlænget hjemmefra. Da tiden løber ud, må faderen imidlertid indfri en veksel på 1100 francs. Desuden rykke ud med 1400 francs til værten for det værelse, som han allerede har givet sønnen penge til. Gamle Heiberg er rystet, da sønnens besøg har ruineret ham, hvis økonomi består i en beskeden pension. I mere end 5 år kontakter de ikke hinanden. Det var så den parisertur.
Hjemme er Thomasine flyttet ind hos Camilla og Andreas Buntzen, hvor hun passer børnene med særligt hensyn til øjestenen Georg. På sønnens vegne har hun søgt en stilling til Johan Ludvig som dansk lektor i Kiel. Den får han. Og sammen drager parret af sted. Det skal blive tre slemme år med kedsomhed og uinspirerende arbejde. Ingen selskabelighed eller forlystelser. I stedet får Heiberg skrevet et par lærebøger, nemlig "Formlehre der dänischen Sprache" (1821) og "Nordische Mytologie" (1822).
Eneste afveksling er et kortvarigt studieophold i Berlin, hvor han inddrages i kredsen omkring Hegel, hvis filosofi interesserer ham. Han træffer ham personligt, og det bliver til gensidigt venskab med middage i privaten hos Hegel. Påvirkningen skal sætte dybe spor i Heibergs egen forestillingsverden, da han altid har kunnet lide at systematisere og ordne sine begreber i kategorier og systemer, hvilket er essensen af Hegels filosofi.
Tre små filosofiske afhandlinger i bogform, der for første gang introducerer Hegel på dansk, kommer der ud af det: "Grundlinien zum Systeme der Aesthetik" (1824), "Der Zufall" (1824) og "Nemesis" (1825). Hverken økonomisk eller menneskeligt løber det rundt i Kiel, hvorfra afrejsen nærmest tager sig ud som en flugt over hals og hoved hjemad.

Til 4. Vaudeviller
Tilbage til 2. Flanør og doktor
Tilbage til Johan Ludvig Heibergs hovedside