Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
Meïr Aron Goldschmidt
Nemesis-koden
Jøderne i Danmark
  |
|
Mogens Brøndsteds to Goldschmidt-biografier udgivet af Gyldendal i 1965 (Uglebøger, U 123) og 1967.
|
De første jøder kommer til Danmark fra midten af 1600-tallet. I Europa fordeler de landflygtige sig på to hovedgrupper: de sefardiske i Sydspanien og de askenasiske i Østeuropa. Disse udvikler sig som følge af de kulturelle livsbetingelser meget forskelligt, idet sefarderne bliver medvirkende til opblomstringen af en rig merkantil kultur i det driftige Sydspanien, hvorimod de askenasiske jøder kommer til at udgøre et proletariat i de fattige østeuropæiske lande, hvor hovedparten lever som subsistensløse, isoleret i ghettoer.
I 1492 rammes de sefardiske jøder af totaludvisning og spreder sig over Europa og Nordamerika. Større grupper slår sig ned i Amsterdam, Hamborg, Altona og Glückstadt, hvor de ernærer sig af en blomstrende handel. Jøderne var indtil 1814 forment adgang til Danmark ved lov. Først ved kongeligt lejdebrev af 1651 fik visse sefardiske ('portugisiske') velhavende handelsjøder adgang som lånekilde, da Chr.IVs pengekasse på grund af svenskekrigene var slunken.
Dette hul i lovgivningen benyttede flere tysk-polske jøder sig listigt af, idet de antog portugisiske navne. Jøderne var således på samme tid ønskede og uønskede.
Det er de af svenskekrigene medtagne byer, Nakskov og Fredericia, der modtager flest jøder. Den første synagoge i Danmark bliver således opført i 1682 i Fredericia. I København først halvandet århundrede senere (1833). Da jøderne ikke har adgang til embeder af nogen art, er de henvist til udelukkende at leve af allehånde handel.
I slutningen af 1700-tallet kommer de amerikanske menneskerettigheder og de franske friheds- og lighedsideer også jøderne til gode, hvad angår tolerance og integration, skønt fordommene stadig råder. I Tyskland udgiver Lessing Nathan der Weise i 1779 og sætter hermed en positiv milepæl i jødernes socialhistorie. Samtidig styrkes de europæiske jøders selvforståelse ved oversættelsen af Mosebøgerne, der desuden trykkes med hebraiske bogstaver.
Med bankerotten i 1813 kommer de danske jøder i klemme. Der skal findes en syndebuk, og det bliver dem, idet enkelte jøder har været kongens økonomiske rådgivere, dog bevisligt uden skyld i de katastrofale konjunkturer. Uroen kulminerer med jødeforfølgelserne i København i 1819. Det er året, hvor H.C. Andersen ankommer til hovedstaden og antager, at de tumultagtige forhold er almindeligt storbyliv.
Opstanden medfører en lang række skrifter, hvor humanitets- og frihedsidealer vendes og drejes. Jøderne har imidlertid kronprinsens (den senere Frederik VI) og geheimeråd Colbjørnsens sympati, hvorfor alvorlige advarsler kommer fra flere topplacerede personer i monarkiet. Til forsvaret af jødernes rettigheder hører digterne Jens Baggesen og Steen Steensen Blicher, der begge i deres værker med respekt og forståelse har beskrevet jøders liv, førstnævnte i "Labyrinten" (kapitlerne "Jødegaden i Frankfurt" og "Det kristne Fadermord") og sidstnævnte med fortællingen "Jøderne paa Hald".
Urolighederne breder sig imidlertid til provinsen, hvor bønderne i Vordingborg desperate angriber de jødiske købmandshuse for at plyndre dem efter københavnsk forbillede. I et af disse huse kommer Meyer Aron Goldschmidt samme år til verden.
Publiceret 8. april 2005. Opdateret 22. december 2008. © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.
|
|
