Meïr Aron Goldschmidt: Nemesis-koden. Biografi, 11: Helligånden. Epoke

Helligånden
Moderens død i 1869 bliver indledningen til Goldschmidts sidste fase, hvor han helliger de resterende atten år af sit liv med studiet af Nemesis. Efter moderens ønske bosætter den 50-årige søn sig med sin ti år yngre, ugifte, men nydelige og højtbegavede søster, Ragnhild, der fører hus for ham.
Hun er forstanderinde ved Kvindelig Læseforening og medstifter af Dansk Kvindesamfund.
Søskendeparret indretter sig i stuelejligheden på hjørnet af Gl. Kongevej og Skt. Knudsvej. Her påbegynder den tidligere ofte husvilde og rastløse en regelmæssig og velordnet livsrytme, tilbagetrukket fra al offentlighed. Med den skønlitterære produktion er det slut, bortset fra et par små prosastykker. Nu gælder det alene selvbiografien, da flere litterater til hans utilfredshed har forsøgt sig med hans biografi. Så hellere gøre det selv.
Med solide forlagskontrakter for romaner og fortællinger samt oversættelser til flere sprog har han sikret sig økonomisk uafhængighed. Fra England har han modtaget lige så stort et beløb, som faderen havde mistet på sit skib, hvilket Goldschmidt konstaterer med stor tilfredshed og som et Nemesistegn.

Biografi betyder 'livsskrift'. Og det er et sådant, Goldschmidt gennemfører i sin usædvanlige tilværelsesfortolkning. Det er ikke erindringer eller memoirer i ordinær forstand. Hvad Goldschmidt søger er sammenhæng og mening. Hvilke kræfter førte ham til, hvor han nu er? Hvilket resultat kom der ud af livets ophold? Hvilken personlighed?
Fornemheden er at leve i en idés tjeneste, hed det i "Ravnen". Denne idé, Nemesis, udfolder digteren igennem analysen af sin egen livsgang efter at have anvendt den som fortolkningsnøgle i sine to sidste romaner. Selvbiografiens synsvinkel er fra starten anlagt som en Nemesis-handling.
Første bind udkommer under titlen "Livs Erindringer og Resultater" i 1876. Det påfaldende er, at det ophører ved sammenstødet med Søren Kierkegaard og konflikten med vennen P.L. Møller. Hermed slutter den livshistoriske del, da Goldschmidts tilværelse herefter udvikler sig i bevidstheden om Nemesis' indvirkning.

Andet bind udkommer det følgende år under samme titel, men med undertitlen "Nemesis" på selvstændigt titelblad. Herved synliggøres selvbiografiens karakter af åndeligt testamente, der bygger på studiet af de religiøse urkilder, da de udgør kernen i hans egne oplevelsers erfaringsverden. Derfor er Nemesisforskningen biografisk.
De to bind er skrevet samtidig, hvilket vil sige, at første bind allerede er en del af andet binds projekt. Uheldigvis er sidste bind udeladt ved senere genudgivelser, da det har forekommet for metafysisk højtravende og uforståeligt. Først i 1965 foreligger begge bind i en samlet udgave ved Morten Borup på forlaget Rosenkilde og Bagger. På omslaget er en afbildning af Thorvaldsens relief, hvis motiv er Nemesis' oplæsning af menneskets gerninger for Jupiter. Modelleret ca. 1810 og kan betragtes i buegangen til Christiansborgs ydre gård ved Thorvaldsens Museum.

Med "Nemesis" søger Goldschmidt tilbage i tiden for at finde udspringet af den idé, der har styret hans liv. Det er en vældig billed- og symbolverden, der oprulles, når den idéhistoriske film sættes til at køre baglæns. Herom i et selvstændigt kapitel med analysen af "Nemesis".
Arbejdet bringer ham ud på flere rejser, hvor han i Paris og London fordyber sig på biblioteker og museer, ligesom han brevveksler med filologer og teologer. Goldschmidt er fuldstændig absorberet i sit forehavende, fordi han i virkeligheden i sine egne øjne er på sporet af en ny religion, teismen.
Den objektive forskning er således fremkaldt af en subjektiv søgen og tydning. Georg Brandes' samtidige moderne gennembrud med ateisme og radikalisme preller fuldstændig af på den tidligere hedspore. Samtiden har ikke længere interesse.
Undersøgelsen af de religiøse urkilder fører ham udover Hellas og jødedommen til den ægyptiske religion: kan det tænkes, at Nemesis her sit udspring her? Og i hvilken betydning? Iklædt hvilke tegn? Er Nemesis identisk med Helligånden? Og hvad er Helligånden?

Til 12. Efterliv
Tilbage til M.A. Goldschmidts hovedside