Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
Meïr Aron Goldschmidt
Nemesis-koden
 Foto efter Hans Kyrres biografi (1919).
Europarejsen
Skillevejen i Goldschmidts liv bliver det et år lange ophold i det fremmede, der ikke virker så fremmed for ham. Outsideren føler sig hjemme overalt i frihedsbevægelsernes urolige Europa. Dannelsesrejsen går over Leipzig, Dresden, Prag og Wien til Triest, Venedig, Firenze og Rom med afstikker til Napoli og Sicilien. Hjemturen går over det demokratiske Schweiz.
Allevegne møder han og medbringer introduktioner til indflydelsesrige politiske skribenter, forfattere og kunstnere, ligesom han modtagelig indsuger byernes atmosfære, folkeliv og seværdigheder. Rejsens mål er at finde et modus vivendi. Og det lykkes: Oplevelserne og den aktuelle orientering forvandler den fægtende og maliciøse fra en smædeskriver til en seriøs journalist og forfatter.
Ved hjemkomsten etablerer Goldschmidt et nyt tidsskrift "Nord og Syd" (1847-1859), der intet har til fælles med "Corsaren". Navnet angiver tidsskiftets anliggende: den politiske og kunstneriske forbindelse mellem nord og syd, som europæeren Goldschmidt ønsker at slå bro imellem som modvægt til den omsiggribende 'skandinavisme' i Danmark med Carl Ploug som fører.
Tidsskriftet fylder han stort set selv med politiske analyser og kommentarer. Endvidere med kapitler til mammutromanen "Hjemløs", der bygger på stof fra Europarejsen.
Programartiklen til "Nord og Syd" anfører den flerstrengede og fremsynedes standpunkt: at forene frihedsstaten med kristendommen i et kongedømme med republikanske institutioner. Med sin 'socialistiske' utopi bestræber Goldschmidt sig politisk på intet mindre end at løse cirklens kvadratur.
Goldschmidt er kombinationernes mand. Han vil sætte humaniteten i højsædet som religion, selvom humanisme og kristendom/jødedom er absolutte modsætninger, da ikke både skaberen og skabningen kan være øverst. Og han vil gøre kosmopolitismen national, men sætter sig herved mellem de nationale og de antinationale bevægelser som mellem to stole. Instinktivt har de nationale kræfter ikke tillid til Goldschmidt. Da de liberale med Orla Lehmann i spidsen lancerer sig som 'nationalliberale', tager Goldschmidt kontakt med de konservative helstatsfolk.
Det kan se paradoksalt ud, men behøver ikke at være det, da Goldschmidts interesse, som et udslag af hans åndelige arv, er 'helheden'. Kernen i denne er 'den guddommelige moral', som staten og det enkelte menneske skal bygge på: "Den guddommelige Moral, som Mennesket har fået Fornuft til at erkende den, den fri Vilje til at vælge den og Samvittigheden til at bedømme den." Ordlyden kunne være af H.C. Ørsted, hvis Aanden i Naturen (1850) Goldschmidt da også anmelder strømførende positivt i "Nord og Syd".
Skønt optaget af politik og politiske møder, tager Goldschmidt ikke aktivt konsekvensen og går ind i et parti, da intet parti svarer til hans livssyn og ideologi. Han er som Kierkegaard 'eneren', der sætter 'ideen' øverst og indretter alt under den.
Til forskel fra Kirkegaards idé - "den for hvilken JEG vil leve og døe" - virker Goldschmidts idé snarere at være af en objektiv, overpersonlig art, som fører udad mod verden. I modsætning til Kierkegaards 'enkelte' i et inderliggjort trosforhold. Nemesisideen begynder at få struktur uden endnu at udkrystallisere sig.
Tidsskriftet "Nord og Syd" bliver i 1850erne Goldschmidts politiske platform og forum, hvor han bidrager til tidens tegn og strømninger. Efterhånden bliver det politiske engagement trængt tilbage af arbejdet med den store roman "Hjemløs".
Publiceret 8. april 2005. © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.
|
|
