Meïr Aron Goldschmidt
Nemesis-koden
Stamme, slægt og familie
Når det jødiske folk ikke for længst er gået til grunde eller blevet opløst for alle vinde, må det skyldes en mirakuløs sammenhængskraft i dets åndelige arv, som har kunnet gøre sig gældende under alle forhold og betingelser. Medvirkende til fællesskabet, materielt og åndeligt, er desuden yderverdenens tryk, som har kunnet bortveje jødefolkets i introduktionen konstaterede store indbyrdes uenighed og forskelle.
Til sammenhængskraften medvirker desuden en uhyre bevidsthed om stamme, slægt og familie. Er jøden uden nationalt tilhørsforhold, styrkes identiteten af tilknytningen til oprindelse og slægt. Uden arkiver, slægtsregistre og historiebøger har jødefolket bevaret en omfattende mundtlig viden om disse forhold. Goldschmidt kendte således sin slægtsbaggrund fra før sin tiptipoldefar.
For den ikke-sekulariserede jøde er stammen ikke til at komme uden om. Af de tolv stammer er den fornemste Davids, kongestammen, hvoraf de fyrstelige slægter udgår. Dernæst Arons stamme, ypperstepræstens slægt, og Levi stamme, præsteskabet, der forrettede tempeltjenesten i Jerusalem. Goldschmidt indleder sine erindringer med stolt at tilkendegive: "Jeg er af Levi Stamme".
Goldschmidts slægt går tilbage til de velhavende sefardiske jøder i Hamborg. Tipoldefaderen, Bendix Goldschmidt (søn af forstander Levin Goldschmidt i Hannover) er en fremtrædende handelsmand med leverancer til det danske hof. Han ægter en datter af juveler Israel Fürst, Altona, den første jøde, der opnår varig opholdstilladelse i Danmark, hvilken han dog ikke benytter. Deres søn, Aron, indvandrer derimod til Danmark i 1718, hvor han gifter sig med sin kusine Regine Fürst.
Goldschmidts forfædre hører med andre ord til de første legitime jøder i Danmark. Hertil kommer, at Regine er datterdatter af den Meyer Goldschmidt, hofjuveler i Hamborg, der grundlægger den første danske synagoge i København i 1684.
En af parrets sønner, Meyer, opkaldt efter den berømte oldefar, nedsætter sig som vekselerer og gifter sig med Zippora, Goldschmidts farmor, som han husker som familiens gloriøse overhoved efter farfaderens tidlige død. Deres yngste søn, Aron, Goldschmidts fader, bliver gift med den klassisk jødiske skønhed Lea Levin.
Lea Levins slægt er indvandret fra en lille tysk-polsk grænseby. Hendes morfar er den legendariske Israel Levin, der slår sig ned i Roskilde og, som skik er, tager navn efter byen. Da familien senere emigrerer til London, forandres efternavnet til Rothschild, der er tysk for Roskilde. Hos denne gren af familien får Goldschmidt flere gange økonomisk støtte til rejser og ophold i udlandet, ligesom han ofte aflægger dem besøg og som hjemløs, dengang han ville være englænder, bor hos dem.
Goldschmidts forældre, Lea og Aron, indretter en købmandsgård i Vordingborg. De bryder med den religiøse ortodoxi, men overholder ceremonien med at bryde og velsigne brødet ved bordet. Og hver sabbat lægger faderen hænderne på sin førstefødtes hoved og velsigner ham - på hebraisk.
Den førstefødte er Meyer Aron Goldschmidt. Det skete den 26. oktober i 1819. Året for den første voldsomme antisemitisme i Danmark.
Publiceret 8. april 2005. © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.
|
