Meïr Aron Goldschmidt: Nemesis-koden. Biografi, 4: Indenfor murene. Epoke

Indenfor murene
Den store omvæltning at komme fra købmandsgårdens lys og luft til en trang 4. sals lejlighed i Grønnegade klarede den lille levit uden problemer. Han længes ikke tilbage, da hans nye hjem optager ham med opmærksom venlighed i det rituelle fællesskab. Atmosfæren i den patriarkalsk-ortodoxe familie, hvor onklen er det selvfølgelige midtpunkt, omslutter ham stemningsfuldt med sin varme og mosaiske glød.
Ved den første sabbat, hvor vokslyset skal slukkes ved overgydelse med vin som indgang til helligdagen, foretager den 6-årige den sakrale handling med udtale af de hebraiske ord, som han endnu ikke forstår som andet end trylleformularer. Men stemningen er ej heller for forstanden, skriver Goldschmidt i sine erindringer, hvor oplevelsen står som en indvielse til jødedommen, der siden ligger som grundstemningen i hans romaner og fortællinger.
Levitten får en 'arbakampfaus' (symbolsk klædningsstykke som tegn på pagten) og tillægger sig 'tefilin' (bederemme). Med ærefrygt og entusiasme går han op i den ortodoxe livsform.

Så skifter scenen igen. Opholdet i Grønnegade varer kun et år, da forældrene, hvis bryggeri er nedbrændt, har købt et landbrug i Valby, der dengang lå langt ude på landet. Fra lys til gennemglødet mørke til lys. Det bliver et brat skifte, og drengen føler sig som en bjergtagen, der er lukket ud i det fri. Han tilhører nu to verdener uden rigtig at høre til i nogen af dem. Grunden er lagt for hans splittelse og følelse af fremmedhed.
Han passer sin skole i København med energi og dygtighed og bliver hurtigt optaget af livet på gården med husdyr og landbrug. Økonomisk er det endnu i 20erne krisetider. Faderen investerer derfor i et skib med henblik på korneksport til England, hvilket er forudseende, da eksporten nationalt bliver en økonomisk succes i 30erne. Men ulykken rammer familien, da skibet går ned i en storm, og den engelske forsikringsagent bedrager ejerne for assurancesummen.
Nøjagtig her dannes den indre linje i Goldschmidts forfatterskab.

Den 10-årige lover sig selv at være sin faders hævner og oprejser, ja, sætter sig det som livsmål. Således kan Nemesis-motivet siges fremkaldt af det virkelige livs tilskikkelser. Revanche-drømmen har siden Jerusalems fald ligget dybt i det jødiske folk, hvor det har dannet sig som et karaktertræk, der bunder i retfærdighedstanken. Som Mogens Brøndsted konstaterer i portrætbogen Meïr Goldschmidt (1965): "Hvor uhyrlig uret man end kunne udsættes for, intet ville være mere fremmed for jødisk tankegang end opfattelsen af tilværelsen som meningsløs og uretfærdig." (s.22).
Gården bliver afhændet. Det er 1929, og familien flytter til en lejlighed på Nørrebro. Omplantet i sit 10. år for tredje gang. Uden at slå rod noget sted. Ikke underligt at tilværelsen forekommer drengen som - uopnåelig.

Forældrene bryder på ny op og forsøger sig med et mindre bryggeri i Næstved. Meyer bosættes hos familie på mødrene side, hvor jødedommen er reduceret til kvindelig husorden. Da faderen satser på sin førstefødtes uddannelse, sættes han i byens mest ansete skole, von Westens Institut, hvor han forbereder sig til student.
Den ærgerrige konkurrerer om klassens førsteplads, som han vinder, men opnår ved eksamen ikke den eftertragtede udmærkelse, da han i religionshistorie får udspekulerede spørgsmål, der anfægter ham som jøde. Selvom han bliver optaget på universitetet og her tager filosofikum hos den beundrede lærer, filosoffen Poul Møller, som siden Søren Kierkegaard også skulle se op til, har han mistet lysten til at studere videre til læge.
Han står ved et vejskel. Hvad nu? En ulykkelig kærlighedshistorie skriver han ned og får dermed sine indre følelser på afstand, idet konflikten overflyttes til ordenes orden. Arbejdet hermed oplever han som befrielse, og det giver ham styrke til at bryde forholdet. Det første skridt er taget på æstetikkens virkelighedsnære vej.

Til 5. Piraten udenfor
Tilbage til M.A. Goldschmidts hovedside